Annonce
Erhverv

EU bekræfter nej til stålgigant efter at selskaber gav op

François Lenoir/Reuters
Konkurrencen vil dale, og priserne vil stige, begrunder konkurrencekommissær Vestager et nej til stålfusion.

EU-Kommissionen afviser en fusion mellem ThyssenKrupps stålvirksomhed og indiske Tata Steel. De to selskaber havde allerede sløjfet planerne.

Afvisningen skyldes ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at en sammenlægning ville mindske konkurrencen og føre til højere priser.

- Millioner af europæere arbejder i disse sektorer, og virksomheder er afhængige af konkurrencedygtige priser på stål for at kunne sælge varer globalt, siger Vestager.

Tyske ThyssenKrupp meddelte allerede i maj, at de to virksomheder havde skrinlagt planerne, da det stod klart, at det ville blive et nej.

Derfor har selskaberne ikke gjort bestræbelser på at møde de krav, som kommissionen ofte stiller for at godkende en sammenlægning.

Kommissionen har i forbindelse med undersøgelsen også vurderet, at stålkunder i Europa ikke vil kunne opveje de øgede omkostninger af fusionen via import fra tredjelande.

Det skyldes blandt andet særligt høje krav til visse af disse stålprodukter og leveringstid.

Flere gange har Vestager været i kommissionens presselokale for at meddele en afvisning af sammenlægninger.

Mest opmærksomhed fik den ønskede fusion tidligere på året mellem tyske Siemens og franske Alstom, som ville skabe en global toggigant.

Den danske kommissær minder om, at kommissionen blot har afvist ti fusioner over en periode på ti år. I samme periode har EU-Kommissionen godkendt over 3000 sammenlægninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce