Annonce
Danmark

EU bliver lillebror blandt fiskerinationer

Om to uger kan det være slut med at fiske i britiske farvande. Danmarks Fiskeriforenning håber ikke, det går så galt, men har svært ved at forestille sig, at de danske fiskere ikke bliver ramt af de nye tider, som har været på vej i tre år.

Fiskeri: Allerede om to uger kan danske fiskere i teorien blive afskåret fra de britiske dele af Nordsøen, hvor 70 danske fartøjer henter deres fisk og deres indtægter. Et farvand hvor fiskerne henter 40 procent af de fisk, de haler ind målt på vægt. Målt i kroner er det 30 procent af fangsten, oplyser Danmarks Fiskeriforening.

Og når underdirektør i fiskernes forening, Kenn Skau Fischer, skal gøre en lang historie kort, så bliver det til: Vi håber det bedste og frygter det værste.

Sagen er nemlig, at brexit har været en del af de danske fiskeres hverdag i tankerne i de mere end tre år, der er gået, siden et lille flertal af briterne stemte det forenede kongerige ud af EU.

- Det, vi frygter, er, at Boris Johnson vil ud hurtigst muligt og uden en aftale. Og at de britiske farvande bliver fuldstændig lukket. Det vil få både jobmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Kenn Skau Fischer uden at kunne sætte tal på.

Han har svært ved at forestille sig, at dansk fiskeri ikke bliver berørt på den ene eller den anden måde af brexit.

- Det vil være rigtig svært for britiske forhandlere komme tilbage og sige: Nu har vi indgået en aftale, og det hele fortsætter som hidtil på fiskeriområdet, siger Kenn Skau.

Storbritanien vil formentlig kræve større fiskekvoter for at give adgang til sine farvande og dermed mindre kvoter til EU-landene.

Men selvom der er nok at bekymre sig om i fiskerierhvervet, så længes fiskerne også efter en afklaring:

- Vi vil gerne videre nu. Fiskerne vil bare gerne have en afklaring. Men det er nærmest umuligt at vide, hvilken vej, det kommer til at gå, for forhandlingerne foregår jo nede i Bruxelles, og der kommer ikke meget ud, siger Kenn Skau Fischer.

Det, der er sikkert, er imidlertid, at Storbritannien og Norge om lidt begge står uden for EU. Og at det vil kunne mærkes, når EU i fremtiden sidder på en noget mindre del af de attraktive farvande.

- Som det er nu, er EU jo storebror, men fremover bliver EU lillebror til Norge og Storbritanien, siger Kenn Skau Fischer.

Det stiller de to storebrødre stærkt, når skal forhandles med EU:

- Man kan risikere, at Norge og Storbritanien kører EU over, når det handler om kvotefastsættelse i de kommende år. Briterne har ikke lagt skjul på, at de vil have større kvoter. Men jeg tror nu alligevel på, at alle tre parter har viljen til at lave en aftale om fremtidigt samarbejde, siger Kenn Skau Fischer.

Fiskernes håb er, at EU og briterne kan lave en aftale om, at fiskeriet kan fortsætte som hidtil 2020 ud, for det var en del af den aftale, som Theresa May indgik med EU, men som blev forkastet i det britiske parlament.

Udfordringerne for de danske fiskere bliver ikke mindre af, at kvoterne til fiskeri i Østersøen netop er blevet kraftigt beskåret. Det er et område, hvor fiskerne i forvejen har svært ved at få halet kroner nok op af saltvandet. Og de vil i endnu højere grad søge mod de sammen farvande, som de andre danske fiskere måske må nøjes med efter et brexit.

- Der bliver noget mere pres på fiskepladserne, og det betyder, at fiskeriet bliver mindre bæredygtigt, siger Kenn Skau Fischer.

Der er nogle internationale aftaler om, at man skal bevare fiskebestandende, og derfor må Norge og Storbritannien ikke bare fiske så meget, de vil.

Udfordringen bliver, hvor store kvoter, Storbritannien vil have for at give eksempelvis danske EU-fiskerne lov til at fiske i britisk farvand. Og EU-landenes trumf i de forhandlinger er, at briterne er afhænge af at kunne komme af med sine fisk og skaldyr til EU-landene.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce