Annonce
Udland

EU-domstol lægger op til at dømme Polen for traktatbrud

Det er ikke i orden, at kvindelige dommere skal på pension længe før mændene, vurderer EU-Domstolens rådgiver.

EU-Domstolens generaladvokat mener, at Polen har handlet i strid med EU-traktaterne ved at sende kvindelige dommere på pension længe før mændene.

Generaladvokat Evgeni Tanchev har vurderet sagen som en slags rådgiver for domstolen forud for en endelig domsafsigelse.

Tanchev er i sin skriftlige vurdering klar i mælet også om andre dele af Polens kontroversielle domstolsreform.

Polens regering indførte i juli 2017 nye regler for pension af dommere, anklagere og alle andre ansatte i retsvæsnet.

Tidligere skulle de alle på pension, når de fyldte 67 år. Efter reformen blev kvindernes pensionsalder sænket til 60, mens den for mænd blev 65.

Samtidig fik Polens justitsminister nye beføjelser. Ministeren kan nu beslutte, at udvalgte dommere ved lavere retsinstanser kan blive ud over pensionsalderen. Tidligere har den magt ligget hos den polske domstolsstyrelse.

Den aktuelle sag er blot en af tre, der fortiden verserer mod Polen ved EU-Domstolen. Mandag i næste uge falder der dom i en sag, der handler specifikt om højesteretsdommeres pensionsalder.

Reformerne har ført til voldsom kritik af den polske regering. Dels fordi de ses som kønsdiskriminerende. Og dels fordi både EU-Kommissionen og andre EU-lande ser dem som et voldsomt indgreb i domstolenes uafhængighed.

Polen har tidligere forsøgt at forklare sig over for EU-Kommissionen. Regeringen har blandt andet sagt, at den differentierede pensionsalder udgør positiv særbehandling af kvinder.

Det argument afviser generaladvokat Tanchev. Han henviser til retspraksis. Her beskrives positiv særbehandling som "at give kvinder en særlig fordel for at forbedre deres muligheder for at konkurrere på arbejdsmarkedet og forfølge en karriere på lige fod med mænd".

Generaladvokaten henviser også til, at EU-traktaterne skal være med til at beskytte domstolenes uafhængighed. Det betyder blandt andet, at de skal "udføre deres juridiske funktion fuldstændig uafhængigt (...) og uden at tage imod instruks fra nogen som helst andre".

Vurderingen fra EU-Domstolens generaladvokat er ikke bindende for selve domstolen. Men den giver en indikation af, hvordan en endelig dom kan komme til at lyde. Det er ikke klart, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce