Annonce
Udland

EU: Fødevarer fra israelskbesatte områder skal mærkes

Nir Elias/Reuters
Forbrugerne skal kunne foretage valg på baggrund af blandt andet "etiske overvejelser", fastslår EU-Domstolen.

Fødevarer fra israelskbesatte områder skal udstyres med en tydelig mærkning for at undgå at vildlede forbrugerne.

Det har EU's øverste domstol tirsdag bestemt.

Ifølge EU-Domstolen skal fødevarer i EU være påført mærker, så forbrugere kan foretage valg på baggrund af "etiske overvejelser og overvejelser i forhold til efterlevelse af international lov".

Tirsdagens dom kommer, efter at Frankrigs øverste domstol bad om en afklaring i forhold til varer fra Vestbredden, Golan-højderne og Østjerusalem.

- Fødevarer, der kommer fra områder, der er besat af Israel, skal have tydelig markering af, hvor de kommer fra, lyder det fra EU-Domstolen.

Israel "afviser på det kraftigste" EU-Domstolens afgørelse.

Beslutningen "er et værktøj i den politiske kampagne mod Israel", siger en talskvinde for det israelske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Frankrig offentliggjorde i 2016 retningslinjer, der betød, at produkter fra israelskbesatte områder skulle mærkes.

Det blev dog udfordret af Den Europæiske Organisation for Jøder samt firmaet Psagot, som har flere vingårde i besatte områder.

Ifølge EU-Domstolen er det vildledende over for forbrugerne at sætte mærkatet "Staten Israel" på fødevarer, som kommer fra "områder, der er besat af Israel, og som ikke er inden for landets jurisdiktion".

Frankrigs afgørelse i 2016 blev modtaget med kritik af Israel.

Israel beskyldte franskmændene for at hjælpe propalæstinensiske aktivister med et boykot mod Israel. Frankrig blev også beskyldt for at være dobbeltmoralske ved at ignorere andre konflikter om landområder verden over.

I 2015 udløste det en diplomatisk krise mellem EU og Israel, da der i Bruxelles blev vedtaget regler, der reelt set betød, at alle EU-lande skulle mærke produkter fra bosættelser.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce