Annonce
Udland

EU fjerner Schweiz fra listen over skattely

Albanien, Costa Rica, Mauritius, Serbien og Schweiz er fjernet fra liste over skattely.

EU har torsdag fjernet Schweiz fra listen over skattely, hedder det i en EU-erklæring torsdag.

Schweiz er blevet fjernet fra listen over skattely sammen med fire andre lande.

- Albanien, Costa Rica, Mauritius, Serbien og Schweiz er fjernet fra listen, efter at landene har gennemført de nødvendige reformer inden en tidsfrists udløb.

- Landene har dermed taget EU's principper og skatteregler til sig, hedder det i en erklæring fra EU's 28 finansministre.

Schweiz har stået på EU's liste over skattely, siden listen blev oprettet i december 2017. På det tidspunkt havde Schweiz erklærede hensigter om at reformere landets skatteregler.

I mange år var Schweiz kendt for dets lov om bankhemmelighed, der betød, at schweiziske banker ikke skulle udlevere navne på dem, der havde penge stående.

Næsten en tredjedel af al velstand i verden, som var anbragt andre steder end i hjemlandet, lå for ti år siden i schweiziske banker.

Schweiz indgik i efteråret 2009 en aftale med USA om at bryde bankhemmeligheden og udlevere over 4000 navne i en skattesag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce