Annonce
Udland

EU-forsker: CDU får en proeuropæisk og samlende leder

Armin Laschet er valgt som ny formand for regeringspartiet CDU i Tyskland. Han efterfølger Annegret Kramp-Karrenbauer, der har været formand siden 2018. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Armin Laschets snævre sejr i CDU's formandsvalg kan forringe hans kanslerchancer, siger Lykke Friis.

Det tyske regeringsparti, CDU, har lørdag valgt 59-årige Armin Laschet som ny partiformand. Med ham får CDU en leder, der i stand til at samle kræfter omkring sig - også politiske modstandere.

Det mener tysklandskenderen Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Armin Laschet, ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Werstfalen, efterfølger Annegret Kramp-Karrenbauer, der allerede i 2018 blev håndplukket af forbundskansler Angela Merkel til at tage over.

Sidste år meddelte AKK, som hun kaldes, at hun alligevel ikke ønskede jobbet. Derfor bliver det nu op til Laschet at forsøge at fylde Merkels sko.

- Han vil være en politiker, der i høj grad rækker ud til begge dele af tysk politik. Både mod midten og mod højre.

- Det så man, ved at han indgik i en formandskabsduo med sundhedsminister Jens Spahn, der er væsentligt mere konservativ, siger Lykke Friis.

Samtidig vil han fortsætte Angela Merkels midtsøgende økonomiske kurs og være proeuropæisk, lyder vurderingen.

- Han er ekstremt proeuropæisk – det er hjerteblod for ham. Han var en af de få politikere, der insisterede på at holde sine grænser åben i sin delstat, selv om Merkel og andre dele af Tyskland lukkede grænserne.

Selv om Armin Laschet nu er ny leder, er han dog ikke helt sikker på at blive CDU's kanslerkandidat, når Angela Merkels afløser skal findes senere i år.

At han skulle ud i to stemmerunder, før han knebent slog Friedrich Marz med 52 procent af stemmerne, gavner ham heller ikke.

- Ministerpræsident i Bayern (fra CDU's søsterparti, CSU, red.) Markus Söder trækker på smilebåndet. Det, at man ikke formår at blive formand i første valgrunde, er et tegn på, at der er mange, der ønsker en anden kandidat, siger Lykke Friis.

- Det gør, at Söder kunne finde på at gøre sine hoser lidt yderligere grønne. Hvis ikke det går Laschet så godt i delstatsvalgene, der kommer snart, så vil Söder måske kunne melde sig på banen som kanslerkandidat.

To gange tidligere er det en politiker fra søsterpartiet CSU fra Bayern, der har været kanslerkandidat for det tætte partisamarbejde mellem CDU og CSU. Begge gange har de dog tabt.

Ud over Friedrich Merz var Armin Laschet også oppe imod Norbert Röttgen. Han fik dog færrest stemmer i første runde, hvor ingen fik flertal. Röttgen gik derfor ikke videre til anden runde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce