Annonce
Erhverv

Danmark sender Nets' salg af Betalingsservice videre til EU

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at Nets' salg af Betalingsservice kan svække konkurrencen.
Annonce

Mastercards opkøb af dele af Nets kan svække konkurrencen i Danmark og flere andre EU-lande.

Det vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som derfor har sendt sagen videre til EU-Kommissionen. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Mastercards opkøb af store dele af Nets - herunder Betalingsservice - til 21,3 milliarder kroner blev annonceret i august sidste år.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at fusionen mellem de to selskaber dels vil kunne påvirke konkurrencen i Danmark og andre EU-lande og dels samhandlen.

Det er første gang siden år 2000, hvor fusionskontrol blev indført i lovgivningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sender en fusionssag videre til EU-Kommissionen.

Kort efter at handlen blev annonceret i august, skrev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en analyse, at Nets har monopollignende status med Betalingsservice i Danmark.

I analysen blev det fremhævet, at Nets sammen med de danske banker udbyder Betalingsservice. I lande som Sverige og Tyskland udbydes lignende produkter af de enkelte banker i konkurrence med hinanden.

Nets har erklæret sig uenig i konklusionen i analysen. Selskabet har blandt andet påpeget, at konkurrencen har ændret sig mærkbart på markedet gennem en årrække.

Nets mener, at industrien er blevet mere international og påpeger, at der er kommet en stribe nye betalingsmuligheder til forbrugerne.

Samtidig har Nets påpeget, at andelen af regninger, som bliver betalt gennem Betalingsservice, er faldet gennem flere år og i dag udgør omkring en fjerdedel.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce