Annonce
Udland

EU-Kommissionen vil ensarte opladere til mobiler og tablets

At gøre opladerne ens har været på bordet i over et årti. I løbet af den tid er antallet af opladere gået fra 30 forskellige til tre, fordi industrien frivilligt er gået med til det. (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Ens opladere til telefoner vil være et stort skridt for forbrugere og miljø, mener Margrethe Vestager.

Frivillighed er ikke vejen frem for at sikre, at én slags oplader virker til alle mobiltelefoner, tablets og andre elektroniske apparater.

Det konkluderer EU-Kommissionen. Den foreslår derfor torsdag lovgivning, som skal gøre, at forbrugerne slipper for at have forskellige opladere i deres hjem.

- Europæiske forbrugere har været frustrerede længe nok over inkompatible opladere, som fylder op i deres skuffer, siger EU-kommissær Margrethe Vestager, som har ansvar for det digitale område.

Annonce

- Vi gav industrien rigeligt med tid til at komme med deres egne løsninger. Nu er det tid til lovgivende handling for ens opladere. Det er et vigtigt skridt for vores forbrugere og miljø og i tråd med vores grønne og digitale ambitioner.

At gøre opladerne ens har været på bordet i over et årti. I løbet af den tid er antallet af opladere gået fra 30 forskellige til tre, fordi industrien frivilligt er gået med til det.

Men tre forskellige er også for mange, mener EU-Kommissionen. Derfor foreslår den, at alle mobiltelefoner, tablets, høretelefoner, digitale kameraer og trådløse højttalere i fremtiden skal kunne oplades med et stik af typen USB-C.

Det er den type stik, der i dag bruges til at oplade de fleste Android-telefoner.

Tiltaget kan umiddelbart være et slag for Apple, der producerer iPhones og iPads. Apple har deres egen oplader og har argumenteret for, at ensartede opladere vil påvirke innovationen.

Hvis forslaget bliver godkendt af medlemslandene og EU-Parlamentet, betyder det imidlertid, at Apples produkter fremover også skal kunne oplades med et USB-C-stik.

Det udelukker dog ikke brugen af Apples egne opladere, da en telefon gerne må have flere indgange til opladerstik.

EU-Kommissionen fremhæver, at ens opladere vil medføre, at forbrugere kan købe ny elektronik uden også at skulle købe en oplader og derfor vil spare penge.

Ifølge Kommissionen vil forbrugere med tiltaget kunne spare 250 millioner euro om året, fordi de slipper for at købe unødvendige opladere. En del af forslaget går på, at det skal være muligt at købe for eksempel en ny telefon, uden at der følger en oplader med.

En universaloplader vil desuden mindske mængden af elektronisk affald med næsten 1000 ton årligt. Det vurderes, at der årligt er 11.000 ton elektronisk affald fra opladere i EU.

Ifølge EU-Kommissionen har den gennemsnitlige forbruger i EU tre mobilopladere. Heraf bruger de to på jævnlig basis.

Forslaget skal godkendes af medlemslandene og EU-Parlamentet, før lovgivningen kan træde i kraft. Når og hvis det bliver godkendt, går der yderligere to år, før reglerne er fuldt gældende.

Det skal give industrien tid til at rette ind.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Erhverv For abonnenter

Kig indenfor i det gamle posthus: En kleppert af en bankboks kan blive til vinkøleskab

Esbjerg

Esbjerg Kommune fraråder fiskeri i to vandløb ved tidligere brandskole: Politiker i hård kritik af forvaltning i sag om giftigt stof

Haderslev

Karsten arbejdede hele natten på at pumpe vandet væk: Afspærret vej åbner muligvis i løbet af i dag

Haderslev

Coronasmittet barn var på sodavandsdiskotek: Forældre opfordres til at lade deres børn teste

Kolding For abonnenter

Landmand taber 140.000 kroner om ugen på historisk lave svinepriser: Øjner konkurs hvis tingene ikke snart retter sig

Danmark For abonnenter

Tyskland vil sende soldater til Polen for at holde migranter ude

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Trods fjernelse af corona-restriktioner: Grænsekontrol fortsætter

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

To kandidater vil bevare alle institutioner, der findes lokalt: - Vores landsbyer kan ikke tåle mere lukning

Esbjerg For abonnenter

Museumsdirektøren træder tilbage efter eget ønske: Hun har bare alt for meget at lave til at gå på pension

Varde

Politiet måtte aflive kæledyr ved trafikulykke

Annonce