Annonce
Udland

EU-lande lover hinanden et stop for våbeneksport til Tyrkiet

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Medlemslandene i EU har lavet politisk aftale om stop for våben til Tyrkiet, men de har ikke vedtaget embargo.

EU-landene har mandag givet hinanden håndslag på indtil videre at stoppe eksporten af våben til Tyrkiet, efter at tyrkisk militær for nylig har indledt en offensiv i Syrien.

Der er tale om en politisk aftale og ikke en decideret våbenembargo, som EU eksempelvis har i forhold til Venezuela og Libyen.

- Medlemslandene forpligter sig på stærke nationale holdninger, hvad angår deres våbeneksport til Tyrkiet, hedder det i konklusioner fra mødet.

Der henvises specifikt til en EU-aftale fra 2008 om våbenkontrol.

Denne aftale forpligter landene til ikke at eksportere våben, hvis der er risiko for, at disse tænkes anvendt i aggression mod et andet land eller til forsvar af et territorialt krav.

SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis et land alligevel udsteder en licens til våbensalg til Tyrkiet?

- Landet skal leve op til den rådskonklusion, som vi har i dag, om en skarp og restriktiv eksportpolitik, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Jeg håber, at landene på den baggrund følger trop som Danmark, og at de sikrer, at vi ikke udsteder licenser til eksport af våben, der kan bruges i krigen i Syrien, uddyber han.

Trods bred enighed blandt EU-landene om den alvorlige situation i det nordlige Syrien, hvor en tyrkisk offensiv er rettet mod kurderne, krævede det tovtrækkeri at blive enige om indhold og ordlyd af aftalen.

Der var et par lande, som fandt, at det var for stærkt at udtale en fordømmelse af Tyrkiet. Men sådan endte det alligevel i teksten.

Når man ikke kunne blive enige om en våbenembargo, skyldes det også, at Tyrkiet for hovedparten af EU-lande er en militærpartner i Nato.

- Jeg vil bare sige, at for mig er denne kamp først slut, når den militære operation er stoppet. Når Tyrkiet har trukket sig ud, så har vi mulighed for at få fred tilbage i Syrien, siger Kofod.

Danmark har haft en aftale om stop for våbensalg til Tyrkiet siden 2018. Der er siden ifølge Jeppe Kofod dog givet tilladelse i en håndfuld sager. Men dem ser man nu nærmere på.

Tyrkiets offensiv i Syrien har ifølge EU-landenes udenrigsministre haft "dramatiske konsekvenser".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce