Annonce
Udland

EU-lande: Sociale medier skal fjerne ulovligt indhold hurtigere

- Det, der bliver vedtaget i Bruxelles i dag, har stor betydning for helt almindelige danskere, der bruger de sociale medier, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). (Arkiv). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
EU's medlemslande har torsdag vedtaget regler, der kræver, at techgiganter kommer mere på banen.

Der er torsdag taget nogle store skridt i EU-regi for at beskytte borgere og virksomheder på nettet.

Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i forbindelse med et ministermøde i Bruxelles, hvor det digitale har været i fokus.

- I dag sikrer vi, at det bliver mere trygt for os alle sammen som danskere og europæere at færdes rundt på nettet.

Annonce

- Og vi sikrer, at det er os som samfund, der sætter rammerne for, hvordan udviklingen skal være og ikke techgiganterne, siger han.

EU's medlemslande er torsdag blevet enige om, hvordan to retsakter på det digitale område bør se ud. Der har været brug for en opdatering af de over 20 år gamle regler på området.

Den ene del handler om den såkaldte DMA. Den skal give de største nettjenester retfærdige vilkår for andre virksomheder og forbrugere, som benytter deres tjenester.

Det vil for eksempel omfatte tjenester som Google, Amazon og Apple.

Den anden del, som EU-ministrene er blevet enige om, er den såkaldte DSA. Den handler om, at sociale medier skal tage større ansvar for at fjerne ulovligt indhold.

- Det, der bliver vedtaget i Bruxelles i dag, har stor betydning for helt almindelige danskere, der bruger de sociale medier.

- Og for helt almindelige danske virksomheder, der forsøger at få en webshop til at køre rundt i kampen med de allerstørste på markedet, siger Simon Kollerup.

Hvad der er ulovligt indhold, som for eksempel Facebook skal fjerne, er endnu ikke specificeret. Men det kan blandt andet være et terrorrelateret opslag, siger Kollerup.

Ifølge Kollerup burde det næsten ikke være nødvendigt at lovgive om det. Men det har man set sig nødsaget til, da indsatsen for at fjerne ulovligt indhold fra de sociale medier ikke har været god nok.

Han mener, at de regler, som EU-landene torsdag er blevet enige om, kunne have gået længere.

For eksempel mener han, at man burde pålægge platforme at forhindre, at "alt muligt bras og ulovlige produkter" kommer til Europa og dermed også de danske forbrugere.

Men han understreger, at det her kun er første halvleg. Der skal gøres mere, og det vil også ske, siger erhvervsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Så er der penge til at etablere rundkørsel i farligt kryds på Ribevej

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce