Annonce
Udland

EU-lande vil undgå krig efter angreb på tankskibe

Gregor Fischer/Ritzau Scanpix
Man indsamler fortsat oplysninger, siger Tysklands udenrigsminister om hændelsen i Hormuzstrædet.

Flere EU-lande afviser at drage konklusioner på angreb i sidste uge på to tankskibe i Hormuzstrædet og støtter fortsat atomaftalen med Iran.

USA har beskyldt Iran for at stå bag, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har for nylig truet med at udslette Iran.

- Jeg mener, at den vigtigste opgave for udenrigsministrene i dag er at undgå krig, siger Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, før et ministermøde i Luxembourg.

Asselborn, som har været udenrigsminister i 15 år, vil ikke spekulere i, hvad der i givet fald skal ske. Han nævner den amerikanske invasion af Irak i 2003, som også Danmark bidrog til.

Han pointerer, at man dengang gik i krig på grundlag af forkerte oplysninger fra USA om masseødelæggelsesvåben.

Derfor vil det være godt med en uafhængig undersøgelse i FN-regi.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, siger, at man fortsat "er i gang med at samle oplysninger".

Den amerikanske præsident truede i maj med at udslette Iran.

- Hvis Iran vil slås, så bliver det enden på Iran, skrev Trump på Twitter nogle uger inden angrebet på tankskibene.

USA har under Trump trukket sig fra den internationale atomaftale med Iran. Amerikanerne har lagt tungt pres på EU-landene ved at indføre sanktioner mod Iran. Også virksomheder, der handler med Iran, trues med sanktioner.

EU står dog fast på atomaftalen.

Men også iranerne øger presset på Europa.

Mandag meddeler en talsmand for Irans atomenergimyndigheder, at landet er parat til inden for to uger at øge mængden af beriget uran, så en aftalt grænse på 300 kilogram overskrides.

- Men der er stadig tid, hvis de europæiske lande handler, siger talsmand Behrouz Kamalvandi ifølge nyhedsbureauet Mehr.

De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland indgik i 2015 en atomaftalen med Iran, der skulle begrænse Irans atomaktiviteter, mens sanktioner mod Iran skulle fjernes.

Aftalen har mistet værdi, efter at USA er ude af den. Men EU-landene har indtil videre sagt, at de ønsker at holde fast i den.

De seneste spændinger mellem Iran og USA skal ikke have indflydelse på aftalen, siger Hollands udenrigsminister, Stef Blok.

- Atomaftalen skal vurderes på egne betingelser. Det er meget vigtigt, at vi fortsat verificerer via det internationale atomenergiagentur, om Iran opfylder forpligtelser. Gør Iran det, skal vi holde fast i aftalen, siger han før EU-mødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce