Annonce
Nordtyskland

EU-licitation fik katastrofalt udfald: Må aldrig gentage sig

Forbundsværnet vil bestille i alt fire fregatter til en samlet værdi af knap 5,3 milliarder euro. Grafik: Bunteswehr/MTG.
Efter værft i Kiel mistede milliardordre på, kræver en enig slesvig-holstensk landdag byggeri af krigsskibe ind under bestemmelserne om nøgleteknologier, der ikke skal sendes i EU-licitation.

Kiel. Den slesvig-holstenske landdag sendte fredag et klart signal om fremtidig opbakning til værftsindustrien. Enstemmigt krævede landdagens medlemmer i en fælles hasteresolution, at byggeri af militære overfladefartøjer skal være omfattet af bestemmelserne om nøgleteknologier, hvilket også får betydning for byggeriet af civile skibe. Det skriver nyhedsbureauet DPA. Baggrunden for landdagens beslutning er, at værftet German Naval Yards i Kiel med Thyssenkrupp Marine Systems som underleverandør gik glip af ordren på den tyske marines nye fregat, MKS 180. Milliardopgaven bliver i stedet overtaget af et konsortium under hollandsk ledelse. Det var udfaldet af en EU-licitation, som forbundsmyndighederne havde udskrevet.

Annonce

Helt unødvendigt

Men stater er ikke forpligtet til at sende opgaver i EU-licitation, hvis der et tale om nøgleteknologier. En række europæiske nationer benytter sig af denne mulighed for ikke at give andre lande mulighed for alt for dybt indblik i egen militærteknologi. Den slesvig-holstenske ministerpræsident og andre, førende politikere i delstaten gav udtryk for både vrede og skuffelse, da det lokale værft mistede den betydningsfulde ordre. I alt vil forbundsmarinen bestille fire af de nye fregatter, der bliver Tysklands største militære fartøjer. Der et tale om en ordre til en samlet værdi af af knap 5,3 milliarder euro.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce