Annonce
Erhverv

EU-madpoliti: Chokodrik og smøreost er anderledes i Danmark

Denis Balibouse/Reuters
Et produkt kan fremstå som næsten - eller helt - det samme, men indholdet varierer fra EU-land til EU-land.

Starter man dagen i Danmark med et stykke brød påsmurt hvidløgsost fra Philadelphia skyllet ned med chokoladedrikken Nesquik, får man noget andet ned i maven, end hvis man gør det samme i Spanien eller Grækenland.

Hvis man altså har købt produktet i det land, hvor morgenmaden indtages. Også selv om de velkendte produkter på pakken til forveksling ligner hinanden.

Det fremgår af en stor undersøgelse, som EU-Kommissionen har lagt frem mandag.

Undersøgelsen viser, at ni procent af de 1400 analyserede produkter har forskelligt indhold trods identiske bøtter eller indpakning.

For yderligere 22 procent var der forskelle i indholdet mellem de undersøgte EU-lande, til trods for at forsiden af pakkerne kunne forveksles.

EU's madpoliti slår blandt andet fast, at chokoladedrikken Nesquik, som produceres af Nestle, er anderledes i Danmark.

Det skyldes, at man i Danmark er mere restriktiv med tilsætning af vitaminer og mineraler. Derfor er opskriften lidt anderledes. Der er mindre salt, mere kulhydrat og mere fedt i drikken i Danmark.

Fraværet af vitaminer gør sig gældende for andre produkter, der sælges til det danske marked.

For smøreosten Philadelphia gælder, at der er dobbelt så meget fedt i den danske version - målt i forhold til Grækenland. Til gengæld er der mindre kulhydrat og mindre protein i den danske version.

Men det beror på en form for misforståelse. Det mener producenten. De to produkter kan, selv om de ligner hinanden på bøtten, ikke sammenliges.

EU's madpoliti har sammenlignet et lightprodukt med den almindelige version, lyder svaret. Det er frivilligt, om at man tilføjer "light" til pakningen, skiver producenten i et svar til kommissionen.

For kunder kan det måske være svært at vide, når man står i en butik og køber et produkt, der tilsyneladende ligner et, man kender fra et andet land.

Der er ikke noget fast geografisk mønster i forskellene, konstateres det i undersøgelsen fra EU.

EU-kommissær med ansvar for Det Fælles Forskningscenter, der står bag undersøgelsen, Tibor Navracsics, siger i en pressemeddelelse:

- Jeg er glad for, at de ikke fandt tegn på en kløft mellem øst og vest i sammensætningen af mærkefødevarer.

- Men jeg er bekymret over, at op mod en tredjedel af de undersøgte produkter havde forskellige sammensætninger, selv om de havde identisk eller lignende mærkning.

Med ny lovgivning har EU de "rette redskaber" til at gøre noget, mener EU's rets- og forbrugerkommissær, Vera Jourova. Hun vil sætte en stopper for forskelle i kvaliteten på de varer, der sælges som ens.

Det "hører ikke hjemme i EU", at man kan have forskelle i kvalitet i produkter med samme mærkning, påpeger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce