Annonce
Debat

EU-modstanden klinger hult

EU-modstand: Som kandidat til Europa-Parlamentet oplever jeg, at EU-modstanden stort set er helt væk. Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten kan presses til at sætte tidshorisont på en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Kun Folkebevægelsen mod EU holder fast i kravet, men har som det fremgår i Avisen Danmark 17. maj ingen anden konkret plan for den gamle drøm end et nordisk samarbejde. Det bliver svært, når hverken Sverige og Finland har planer om at forlade EU.

Hovedårsagen til EU-modstandens sidste krampetrækninger er selvfølgelig Brexit. Det politiske morads i Storbritannien har været et wakeup-call for danskerne, som nu for alvor ser fordelene ved EU – og slet ikke kan forestille sig at stå udenfor, når der skal findes fælles løsninger på migration, klimaudfordringer og handelsaftaler.

Helt grotesk har det derfor været at opleve en af kandidaterne fra Folkebevægelsen mod EU, Åge Staun. På vælgermøder har han tordnet mod EU og i samme toneleje som de værste Brexiteers krævet ’magten tilbage til Danmark’ ved en hurtig udmeldelse.

Til hverdag er han direktør i det engelske og nordirske foderselskab Devenishs danske afdeling. Og arbejder her for at flytte foderproduktionen fra England til Jylland, når Brexit med truende toldsatser og handelshindringer bliver en realitet. Altså forbenet modstand i ord. Og sund erkendelse af EU’s fordele i handling. EU-modstanden klinger mere hult end nogensinde.

Annonce
Erik Poulsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce