Annonce
Indland

EU-modstandspris til FOAs Dennis Kristensen

Forbundsformanden blev prisvinder ved Folkebevægelsen mod EUs landsmøde for sin kritik af euro- og finanspagten.

Forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA blev søndag hædret med et sæt håndlavede træsko af Folkebevægelsen mod EU på organisationens landsmøde i Gladsaxe, oplyser folkebevægelsen i en pressemeddelelse.

Forbundsformanden får prisen for, at »der er en person i fagbevægelsens topledelse, som på en synlig, klar og markant måde har sagt fra overfor nogle tiltag, som er kommet, især i forbindelse med euro-pluspagten og finanspagten. En person, som har valgt at stå fast på den danske arbejdsmarkedsmodel,« som EU-parlamentariker Søren Søndergaard sagde ved overrækkelsen.

- Vi har på fornemmelsen, at det ikke altid har indbragt ham de allerstørste skulderklap fra hele toppen i dansk fagbevægelse, lød det blandt andet fra Søren Søndergaard.

- Men så meget desto mere er vi glade for at tildele årets træskopris 2012 til forbundsformand FOA, Dennis Kristensen, lød det.

Dennis Kristensen takkede for prisen med en tale, hvor han redegjorde for et nuanceret, men bestemt ikke ukritisk syn på EUs betydning for fagbevægelsen og det danske arbejdsmarked.

- Måske bliver I ikke så glade for at høre det, men set fra mit udkigstårn i fagbevægelsen, så er der grund til at kigge lidt nuanceret på alt det, der knytter sig til fagbevægelsens arbejde i og med EU. På dét, der handler om, hvorvidt EU også kan bruges til at skabe gennembrud for nye lønmodtagerrettigheder. Til gengæld er der i mine øjne grund til bekymring over udviklingen i EU i de senere år. Det går nemlig den forkerte vej. Den helt forkerte vej, sagde Dennis Kristensen og tilføjede blandt andet:

- Senest har finanspagten i EU i mine øjne rykket ved grænserne for den danske suverænitet. Det ligner den rene spare-vej ud af den europæiske økonomiske krise, som er gået fra en finansiel krise til en generel økonomisk krise med både gældskrise, vækstkrise og beskæftigelseskrise. En spare-vej, der betales af almindelige mennesker og ikke mindst offentligt ansatte i de europæiske lande. Det er velfærden, der står for skud, når EU alene lægger op til at spare sig ud af krisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce