Annonce
Danmark

EU-penge skal booste IT-sikkerhed i danske virksomheder

EU-midler skal gå til forskning og til at sikre konkrete redskaber til danske virksomheder, lyder det fra DI.

En ny EU-pulje på 97 milliarder kroner skal være med til at styrke blandt andre danske virksomheders cybersikkerhed.

Det forklarer Christian Hannibal, der digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri (DI). Han ser gerne, at en del af pengene gå til udvikling af konkrete tiltag.

- Vi ser en voksende sikkerhedstrussel på det digitale område, og der er helt klart brug for mere forskning og flere redskaber, siger han.

Som led i det europæiske forsvarssamarbejde afsætter EU i perioden 2021-2027 lidt over 97 milliarder kroner til Den Europæiske Forsvarsfond.

Forsvarsfonden er ikke omfattet af det danske EU-forsvarsforbehold, og det åbner op for mulighederne for danske virksomheder.

Pengene kan gå til forsvarsmæssig udvikling og forskning i hele Europa, og det kan gavne de små og mellemstore virksomheder (SMV), der har sværere ved at sikrer sig mod cyberkriminalitet, lyder det.

- Det er vigtigt for de danske SMV’er, at de kan få værktøjer som eksempelvis en varslingstjeneste, der bedre kan sikre dem mod den stigende sikkerhedstrussel, siger han.

Tidligere tirsdag drøftede EU-landenes forsvarsministre det udvidede EU-forsvarssamarbejde, Pesco, som Danmark grundet forbeholdet ikke er en del af.

Hos DI hæfter man sig ved, at et international samarbejde - forbehold eller ej - er vitalt for at agere hurtigt og effektivt, når det kommer til cyberkriminalitet, og at det er vigtigt at Danmark fortsat er med, hvor det sker.

- Vi må ikke stå på sidelinjen, hvis Pesco eller andre EU-samarbejder går hen og bliver det forum, hvor cybersikkerhed diskuteres, siger Christian Hannibal.

Det er der ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) heller ikke risiko for, da hun for nuværende ikke ser at Danmark går glip af noget.

- Spørgsmålet er jo, om der er noget viden, vi afskærer os selv fra. Og det kan jeg ikke se lige nu og her, sagde hun efter ministerrådsmødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce