Annonce
Udland

EU-professor: Vestager får en toppost med bid i

Yves Herman/Reuters
Margrethe Vestager bliver belønnet for sit gode arbejde med en toppost i EU-Kommissionen, mener professor.

Der er "absolut" tale om en toppost til Margrethe Vestager, som i den kommende EU-Kommission står til at blive næstformand med ansvar for det digitale område og konkurrence.

Sådan lyder vurderingen fra Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- Hun får noget, der virkelig er bid i. Man havde måske frygtet, at de her næstformænd ville ende på toppen af kransekagen uden rigtig mulighed for at præge politikken. Men det er i hvert fald ikke det, der ligger ikke i kortene.

- Hun bliver belønnet for det gode arbejde, hun har gjort før, og så får hun tilført den her nye prioritering af det digitale område. Så det er virkelig noget, kommissionen vil lægge vægt på de næste fem år sammen med klima, siger hun.

Tirsdag har EU's kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, præsenteret det hold, som - hun ønsker - skal udgøre EU-Kommissionen fra 1. november.

I de seneste fem år har Margrethe Vestager haft tjansen som konkurrencekommissær, hvor hun har fået både venner og fjender.

Hun har blandt andet været i centrum, når hun har udskrevet historisk store bøder til eksempelvis software- og it-virksomheden Google.

Det digitale område er en af Ursula von der Leyens seks hovedprioriteter for den næste EU-Kommission.

- Hele det digitale er et område, der er rigtig stor fokus på. Ikke bare i EU, men i rigtig mange medlemsstater. Det handler om at få en digital infrastruktur i medlemslandene.

- Men det handler også om at sikre os mod snyd og bedrag på nettet. Det er et kæmpe område, der optager borgerne meget, siger Marlene Wind.

Ifølge Wind skal Vestager nu ud og "sælge" det digitale område, ligesom hun har formået at gøre med konkurrenceområdet.

Vestager har været en fremtrædende figur som konkurrencekommissær, mener Marlene Wind, der ikke er i tvivl om, at vi nu kommer til at se endnu mere til den danske kommissær.

- Det kan jeg slet ikke forestille mig andet. Det er der overhovedet ikke nogen tvivl om, siger Marlene Wind.

Vestager får desuden en særlig rolle som hovedansvarlig for en række underområder, som andre kommissærer har fået særligt ansvar for. Det gælder blandt andet det indre marked, innovation og job.

Det er nu op til EU-Parlamentet, om det kommissærhold, som Ursula von der Leyen har præsenteret, også skal tiltræde om lidt under to måneder.

Alle kandidater skal således igennem en individuel høring i relevante udvalg i EU-Parlamentet, som siden skal stemme om den samlede kommission.

Det sker normalt, at en eller flere kandidater må skiftes ud, før parlamentet vil godkende hele pakken.

Vestager havde ingen problemer, da hun var til høring i EU-Parlamentet første gang i 2014.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce