Annonce
Danmark

EU-regler kan spærre for Radikales forslag om flyafgift

Nf/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Flyafgift kan ifølge Skatteministeriet sandsynligvis ikke indføres grundet EU-regler. De Radikale er uenige.

De Radikale foreslog i august at indføre en CO2-afgift på flybrændstof. Forslaget var dog ikke i luften ret længe, inden det mødte problemer, skriver Børsen.

Skatteministeriet har afvist at regne videre på, hvad den økonomiske effekt vil være af, at der indføres en afgift på 250 kroner for hvert ton CO2, der bliver udledt af alle fly, som letter fra Danmark.

Det fremgår af et svar til Folketingets Skatteudvalg. Her lyder det, at De Radikales forslag sandsynligvis kolliderer med EU-regler.

- Det følger af energibeskatningsdirektivet, at flybrændstof anvendt til internationale flyvninger og flyvninger internt i EU skal fritages for de afgifter, der omfattes af direktivets område, når brændstoffet tankes i et EU-land.

- Det vurderes umiddelbart at være tilfældet, idet CO2-udledningen vil blive beregnet med udgangspunkt i energiforbruget. En CO2-afgift vil derfor på kort sigt formentlig kun kunne pålægges indenrigsfly, skriver Skatteministeriet.

De Radikale er dog uenige og mener, at ministeriet har misforstået den type afgift, som partiet ønsker. Det fører til en fejlagtig konklusion om, at det vil være imod direktivet, fordi afgiften slet ikke er omfattet af direktivet.

Ministeriet vurderer videre, at det vil være en rigtig dårlig idé at lave en afgift til indenrigsruter.

- Det kan få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for særligt de mindre danske provinslufthavne og luftfartsselskaber, som primært har indenrigsflyvninger.

- Desuden kan det påvirke mobiliteten på tværs af landet, meddeler ministeriet i svaret.

Skatteministeriet skriver desuden, at der vil blive administrative udfordringer i forhold til at beregne og kontrollere et grundlag for afgiften, der skal bygge på rutens længde, flytypen og en emissionsfaktor.

- Udledningen af CO2- og andre drivhusgas-ækvivalenter indberettes ikke direkte til myndighederne og kan ikke umiddelbart måles eller verificeres.

- Der vil derfor være betydelige udfordringer forbundet med at begrænse de administrative omkostninger, skriver ministeriet.

På den baggrund giver det ifølge Skatteministeriet ikke mening at regne videre på spørgsmålet fra De Radikale.

Partiet har omvendt været meget opmærksom på problematikken under forslaget og mener, at ministeriet misforstår hensigten og dermed fejlkonkluderer.

De Radikales klimaordfører, Ida Auken, meddelte, da forslaget blev lanceret, at "en flyafgift er et tungtvejende krav fra os" i forhold til de finanslovsforhandlinger, der ligger forude med regeringen senere i efteråret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce