Annonce
Udland

EU ser en vigtig ny udvikling i Ukraine-konflikten

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag efter Paris-topmøde, som vil sikre et stop for kampe.

EU byder det velkommen, at der er taget "vigtige skridt" frem mod en løsning af den russisk-ukrainske konflikt ved et topmøde i Paris.

Men Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag, som vil sikre et stop for kampe i det østlige Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines leder, Volodymyr Zelenskij, nåede under forhandlinger i det franske præsidentpalæ til enighed om en våbenhvile. Ved topmødet var præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel mæglere.

Også i 2015 indgik Rusland og Ukraine en aftale om våbenhvile, men inden længe lød skudsalverne i det østlige Ukraine igen.

Mødet fandt sted inden for rammen af det såkaldte ”Normandiet Formatet”. Det forrige møde i denne sammenhæng var helt tilbage i 2016.

- Det er vigtige fremskridt og parternes genoptagede møder har stor betydning. Hvis beslutningerne føres ud i livet hurtigt, vil det have direkte positive følger for de mennesker, som bor i det østlige Ukraine - på begge sider af frontlinjen, siger en talsmand for EU.

Talsmanden for EU siger, at den nye dynamik åbner et vindue, som måske kan føre til, at begge parter fører fredsaftalen fra Minsk ud i livet.

EU har længe insisteret på, at aftalen fra Minsk skal implementeres fuldt og helt, før det kan normalisere relationerne til Rusland.

EU's økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af landets rolle i Ukraine-konflikten ventes at blive forlænget i endnu seks måneder ved EU-topmødet i Bruxelles senere i denne uge.

Zelenskij blev indsat som landets præsident i maj og lovede sine vælgere at arbejde for et gennembrud i den anspændte situation i Østukraine.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine brød for alvor ud i marts 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.

/ritzau/AFP



Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce