Annonce
Læserbrev

EU skal lukke de ydre grænser

Læserbrev: Europas fremtid er på spil, når danskerne skal stemme til Europa-Parlamentet 26. maj.

Der er en lang række presserende opgaver, der skal løses. Lykkedes det ikke, risikerer EU at falde fra hinanden.

Lukning af de ydre grænser står øverst på dagsordenen, da EU ellers risikerer at falde fra hinanden.

De senere år er hundredtusindvis af afrikanske flygtninge og migranter strømmet til Europa. Det har skabt enorme integrationsproblemer og sat tydelige spor både socialt og økonomisk.

Det er en fælles opgave at få lukket grænserne for migranter. Nu.

Jeg vil samtidig som liberal kandidat kæmpe for flere frihandelsaftaler med Afrika og investering i økonomisk udvikling i de lande, migranterne kommer fra. For det er den eneste vej til at sikre, at migrationspresset ikke forøges yderligere i de kommer år. Uden livsmuligheder vil folkevandringerne fortsætte.

Jeg vil være din kritiske og konstruktive stemme i EU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce