Annonce
Indland

EU-støtte skal sætte sejl på fragtskibe og skåne miljøet

Handout/Reuters

Projekt med sejl på skibe skal gøre skibstrafikken grønnere. Det får 40 millioner kroner i EU-støtte.

Et nyt projekt skal sætte sejl på store fragtskibe og gøre skibstrafikken grønnere.

Projektet med navnet Wind Assisted Ship Populsion har fået 40 millioner kroner i støtte fra EU's regionale udviklingsprogram, oplyser Rådet for Grøn Omstilling, der er del af projektet.

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, fortæller, at projektet i hovedtræk går ud på at indsamle erfaringerne med at sætte sejl på store fragtskibe og teste nye typer sejl.

- Vi ved fra de erfaringer, vi har indhentet som grundlag for projektet, at man i hvert fald kan spare otte til ti procent af brændstoffet på eksisterende skibe, siger seniorrådgiveren og fortsætter:

- Vi forventer, at man via yderligere optimering - ruteplanlægning og ved at tilpasse sejlene til de konkrete skibe kan komme op på en besparelse på over 15 procent brændstof på nye skibe. Det er noget, der gør en verden til forskel i shippingbranchen.

Der er særligt fokus på at eftermontere fuldautomatiserede tekniske løsninger på skibe - rotorsejl, turbosejl og vingesejl.

Foruden Rådet for Grøn Omstilling deltager flere universiteter, interesseorganisationer, teknologileverandører og rederier i projektet.

Kåre Press-Kristensen fortæller, at der er flere nye tekniske løsninger, som gør, at det er mere attraktivt at få sejl på de store skibe. Blandt andet er en udfordring, at det kan være svært at få plads til sejl på fragtskibene.

- Fragtskibene er jo læsset til randen allerede. Derfor har vi meget fokus på nogle af de containerløsninger, hvor de store sejl kommer i containere og derved kan slås sammen i containeren igen.

- Så behøver det ikke være en udfordring, når skibene skal læsses og aflæsses, siger han.

Seniorrådgiveren peger på, at projektet ved at spare brændstof også kan være med til at gavne klimaet.

- Ved at nedbringe brændstofforbruget ved at montere sejl nedbringer man også den tilknyttede luftforurening og belastningen af klimaet.

- Så det er til gavn for alle parter, og det viser jo faktisk, at rederierne også kan spare penge, når de kan spare brændstof, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce