Annonce
Debat

EU-valget er vigtigere end nogensinde før

EU-valg: Kommentatorkøbing taler i øjeblikket om folketingsvalget non-stop. Valget til Folketinget er vigtigt. Men selvom kommentatorerne taler mindre om forårets andet valg, så er der også her meget på spil. Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er faktisk det vigtigste af slagsen i mange år. EU står ved en skillevej.

I en ny oversigt over meningsmålingerne i EU’s medlemslande tegner der sig et billede af en række højreorienterede fløjpartier, der stormer frem og kan erobre mange mandater i det nye Europa-Parlament.

Tilsammen kan partier som Dansk Folkeparti, franske Front National, tyske Alternative für Deutschland, italienske Lega Nord og deres meningsfæller i andre lande blive den anden største politiske gruppering i Europa-Parlamentet. De har det tilfælles med den yderste venstrefløj, der også ser ud til at gå frem, at de ønsker at opløse EU.

Vi ser udviklingen som stærkt bekymrende. Et nyt Europa-Parlament, der består af fløjpartier, som ønsker EU hvor peberet gror, kan spærre vejen for de fælles løsninger, vi har så stærkt brug for. I en verden med Donald Trump, antidemokratiske tendenser, klimaforandringer og flygtningestrømme har især i et lille land som Danmark ikke råd til at byde EU farvel.

Socialdemokratiet og Venstre ser forskelligt på, hvilket EU vi ønsker, og hvad der skal prioriteres. Lige som i dansk politik er der forskel på rød og blå i Europa. Men vi er enige om, at vi har brug for EU til at løse de grænseoverskridende problemer, vores samfund står over for. Derfor er det vigtigt, at vi i denne brydningstid gør os klart hvilke fordele, der kommer af det europæiske samarbejde. Lad os her nævne fire af de vigtigste.

EU er fredens projekt. Europas historie har været præget af vold og blodig konflikt. Tænk at vi i dag har bygget institutioner op, så vi kan tale, rejse og handle sammen frem for at slås. EU vandt for få år siden Nobels fredspris, og det er fuldt fortjent.

I Danmark er op imod en halv million arbejdspladser afhængige af vores samhandel med resten af EU. Derfor skader det os direkte, når for Storbritannien forlader Europa. Et eksempel er de danske fiskere, der i dag fanger 40 pct. af deres fisk i britisk farvand. Med et hårdt Brexit kan det som udgangspunkt ikke fortsætte.

EU er afgørende, når det kommer til miljø- og klimaudfordringerne. 2015, 2016, 2017 og 2018 var de fire varmeste år nogensinde målt i verden. Lige meget, hvor meget vi gør i Danmark, kan vi ikke redde klimaet alene. Her er det afgørende, at EU sætter høje reduktionskrav til udledning af CO2 og presser på i forhold til USA og Kina for at hæve ambitionsniveauet.

Og så er der spørgsmålet om den skattesvindel, som især multinationale selskaber står bag. Vi har set, hvordan Apple kan lave en aftale med Irland om at placere deres europæiske hovedkontor i Dublin, hvor de slipper med at betale 0,005 procent i skat. Det er grotesk. Der skal sættes ind på flere fronter, for eksempel ved at vedtage en fælles EU-bund under selskabsskatten.

Den yderste højrefløj og venstrefløj, der i Danmark er repræsenteret ved Dansk Folkeparti og Enhedslisten, har ingen løsninger på de udfordringer, vi nævner her. De vil opløse EU, og de står sammen med deres meningsfæller stærkt frem mod det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Vi har ikke tænkt os ikke overlade Europa-Parlamentet til fløjpartierne. Vi melder os på tværs af rød og blå ind i kampen for fælles løsninger på fælles udfordringer.

Annonce
Linea Søgaard-Lidell
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce