Annonce
Udland

EU-vejpakke kan sætte endeligt punktum for postkasseselskaber

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Underbetalte lastbilchauffører og postkasseselskaber kan blive passé efter trepartsforhandlinger onsdag.

Kummerlige forhold, underbetalte lastbilchauffører og postkasseselskaber kan blive et lukket kapitel, når EU-landene, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet mødes onsdag.

Det mener Marianne Vind (S), der er stedfortræder i parlamentets transportudvalg, forud for forhandlingerne.

- Jeg håber virkelig, at det lykkes, men jeg vil ikke være totalt overrasket, hvis det ikke gør, for det er meget, meget svære forhandlinger, siger hun.

En EU-lovpakke på transportområdet - vejpakken - har længe været et stort diskussionsemne, der har splittet medlemslandene i øst og vest.

Den skal blandt andet sikre, at udenlandske lastbilchauffører får løn efter danske regler, når de kører cabotagekørsel i Danmark.

Cabotage er kørsel med gods inden for grænserne af et andet land end vognmandens hjemland.

Onsdag starter trepartsforhandlingerne, og det er specielt cabotage og detaljerne om chaufførernes hvileperioder, der skaber kløft mellem parterne.

Det er blandt andet, hvor lang tid der skal gå, før chaufførens køretøj skal vende tilbage til hjemlandet, samt balancen mellem korte og lange hvil, der skaber tovtrækkeri.

Selv om der lægges op til duel, når parterne mødes, så kunne situationen være værre, lyder det fra Søren Gade (V), der medlem af parlamentets transportudvalg.

- Som det ligger nu, så er det jo en ost med huller, men hellere en ost med huller end ingen ost overhovedet, siger han.

Han forklarer, at flere parlamentsmedlemmer og EU-lande har fasttømrede holdninger, men at det burde kunne lade sig gøre at mødes et sted i midten.

- Jeg vil tillade mig at være pessimist på den gode side. Jeg tror, der kommer en aftale, men det kræver nogle kompromisser, siger Søren Gade.

Parlamentsmedlemmer fra lande som Litauen, Polen og Rumænien har tidligere advaret om, at mange virksomheder vil knække på grund af reglerne.

Vejpakken dikterer blandt andet, at når lastbilen skal tilbage til hjemlandet, skal den opholde sig ved virksomhedens adresse. En endelig aftale er derfor vigtig, da det ifølge Marianne Vind kan gøre op med postkasseselskaberne.

- Vi kommer ikke til at se postkasseselskaber mere. Det er helt logisk, at man som virksomhed skal have p-pladser til sine lastbiler.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er også optimist.

Spørgsmål: Er det her endegyldigt punktum for underbetalte chauffører, kummerlige forhold og postkasseselskaber?

- Man kan aldrig gardere sig mod, at nogen vil prøve at finde smuthuller i lovgivningen, men vi kommer til at sætte nogle meget, meget store hegn op om det her område, siger han.

- Det er med fælleseuropæisk regulering, at vi for alvor kan løse problemstillingen med social dumping på vejtransport.

Forhandlingerne forventes at gå i gang klokken 21.00 onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce