Annonce
Sydjylland

EU vil sikre udlændinge danske dagpenge efter én måned

EU-borgere ser nu ud til at få ret til danske dagpenge efter blot en måneds arbejde i Danmark. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Udlændinge fra EU-lande skal i fremtiden blot arbejde en enkelt måned i Danmark, før de har ret til dagpenge i Danmark, mener flertal i EU. Politikere fra både rød og blå blok raser.

EU: Det ser ud til i fremtiden at blive nemmere for rumænere og tyskere at få dagpenge i Danmark. Har udlændinge fra andre EU-lande mindst 11 måneders beskæftigelse med i bagagen fra hjemlandet, skal de i fremtiden blot arbejde én måned i Danmark for at få ret til danske dagpenge, mener et flertal af EU's social- og beskæftigelsesministre.

De blev torsdag i Luxembourg enige om en aftale, der fjerner en dansk særregel, som sikrer, at udlændinge i dag skal arbejde tre måneder i Danmark for at få ret til dagpenge. Det skaber vrede hos danske politikere.

- Det er dybt problematisk. Der er allerede i dag et problem med tre måneder. Vi åbner en ladeport for at kunne sætte det her i system, så det kan blive udsat for systematisk misbrug ligesom med vores SU-system, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

Kenneth Kristensen Berth erkender, at han ikke ved, i hvor høj grad systemet misbruges i dag, og hvad den nye kortere karensperiode kommer til at betyde for det antal.

- Men der skal ikke meget tankevirksomhed til for at forestille sig en rumænsk stråmand, der vil ansætte folk proforma heroppe, siger han.

Dagpenge i EU

Et flertal i EU vil indføre en karensperiode på én måned, før man som EU-borgere kan få adgang til dagpenge i et andet land. Oprindeligt lød forslaget på tre måneder.For grænsependlere - det vil sige arbejder med adresse i udlandet, som pendler til job i eksempelvis Danmark - vil kunne få danske dagpenge efter tre måneder. I dag kan de kun få dagpenge i hjemlandet.

Danmark har været modstander af begge beslutninger. Udlændinge skal stadig leve op til de danske dagpengeregler, der kræver et års beskæftigelse, før man har dagpengeret. De kan dog medregne beskæftigelse fra hjemlandet.

Danmark, Tyskland, Holland og Malta stemte imod forslaget.

Forslaget bliver først en realitet, når det er endeligt vedtaget i EU-parlamentet.

Rød kritik

De kritiske røster fra Dansk Folkeparti er tidligere blevet bakket op af både Socialdemokratiet og regeringen, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har kaldt beslutningen for "et nederlag" og en udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Også hos SF møder beslutningen fra EU kritik. Partiets EU-ordfører, Holger K. Nielsen, frygter, at nogle vil udnytte den nye regel økonomisk.

- Vi har et dansk dagpengesystem, som er rimelig generøst, og derfor bliver man nødt til at være opmærksom på, at man kan komme i en situation, hvor det bliver økonomisk undermineret, og af den grund bliver nødt til at forringe vores dagpengesystem. Det vil ikke fremme den danske befolknings støtte til EU, siger han.

Annonce

Tæt på kollaps

Under torsdagens forhandlinger så det ellers længe ud til, at en aftale kunne blive udskudt. Luxembourg truede med at benytte sig af EU-traktatens artikel 48, der ville kunne bremse en aftale. Men da landet senere fik forhandlet sig frem til en særaftale, var vejen alligevel banet for, at de europæiske ministre kunne trække tæppet væk under den danske særregel.

I 2017 brugte 41 EU-borgere - inklusive danskere - ifølge Jyllands Posten muligheden for at tælle beskæftigelse i andre EU-lande med, da de optjente retten til danske dagpenge. Det tal vil nu stige, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jens Arnholtz.

- Man kan forvente, at tallet vil stige en smule, fordi flere vil få adgang til dagpengesystemet hurtigere, men jeg tror ikke, at det vil være dramatisk, siger han til Jyllands Posten.

De nye regler kan dog stadig nå at blive bremset. Aftalen skal nemlig først vedtages i EU-parlamentet, før den bliver til virkelighed. Sker det, vil der gå to år fra vedtagelsesdagen, før reglerne træder i kraft.

Annonce
Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Aabenraa For abonnenter

Nu kan Susanne kalde sig politiker: Erhvervskvinden skal lære at være tålmodig

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce