Annonce
Udland

EU vil udligne grønne og digitale forskelle med regelændring

- De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil give medlemslandene mulighed for at støtte de mindst favoriserede regioner, så de kan følge med, og så man kan udligne forskelle i økonomiske velstand, siger EU-kommissær Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse. Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Medlemslandene får i videre udstrækning mulighed for at støtte virksomheder i blandt andet affolkede områder.

EU-Kommissionen justerer reglerne for regional statsstøtte, så de i højere grad understøtter regioner, som halter bagefter.

- De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil give medlemslandene mulighed for at støtte de mindst favoriserede regioner, så de kan følge med. Og så man kan udligne forskelle i økonomisk velstand, siger kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse.

Det er meningen, at reglerne skal understøtte to af EU-Kommissionens vigtigste indsatsområder: Den grønne omstilling og den digitale omstilling.

Disse har været øverst på kommissionsformand Ursula von de Leyens dagsorden, siden hun trådte til.

Ændringen af reglerne vil betyde, at medlemslandene i yderområder, det kan være områder med affolkning, kan yde støtte til investeringer, så disse områder kan komme på højde med resten af Europa.

Med reglerne øges også dækningen, så den gælder 48 procent af EU's befolkning mod tidligere 47 procent.

Små og mellemstore virksomheder kan tilgodeses mere end de store virksomheder.

Ændringen af de regionale regler for statsstøtte træder i kraft 1. januar 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce