Annonce
Indland

Europæiske venstrefløjspartier går sammen om klimaplan

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seks europæiske venstrefløjspartier, heriblandt Enhedslisten, vil sikre, at EU lever op til Parisaftalens mål.

En ny europæisk klimalov, en investeringsplan for grøn energi, et stop for tilskud til fossile brændsler og et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2025.

Det er nogle af elementerne, som en række europæiske venstrefløjspartier onsdag præsenterer på et pressemøde i København.

Det skriver Information.

Planen indeholder en stribe forslag, som skal sikre, at EU lever op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,75 grader.

Bag initiativet står det EU-kritiske venstrefløjssamarbejde Now, The People, som blev etableret sidste år. Det omfatter seks partier. Blandt dem er danske Enhedslisten, spanske Podemos og svenske Vänsterpartiet.

Partierne kræver, at EU's medlemslande hæver klimaambitionerne markant.

Enhedslistens spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Nikolaj Villumsen, forklarer, at man vil have handling bare ordene.

- Det er brændende nødvendigt, at vi handler for at undgå en klimakatastrofe. Vi har ganske få år til at gøre noget. Vi står sammen med nogle af de stærkeste europæiske venstrefløjspartier om at bære klimakampen ind i EU-Parlamentet.

- Helt konkret foreslår vi, at der laves en europæisk klimalov, så vi sikrer, at der er en bindende lovgivning, som binder EU til at komme i mål med Parisaftalen. Og at hensynet til klima bliver sat forrest, siger han til Ritzau.

Står det til de seks partier, skal reduktionsmålet for EU's samlede CO2-udledninger i 2030 hæves fra de nuværende 40 procent til 65 procent.

Der skal også sættes et mål om klimaneutralitet. Det betyder, at EU-landene ikke må udlede mere CO2, end eksempelvis skov og jorde kan optage.

Ifølge partiernes plan skal man desuden trække EU-tilskud fra medlemslande, som ikke vil være med til at hæve reduktionsmålet.

Socialdemokratiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Jeppe Kofod, roser over for Information overordnet klimaplanen. Men han er skeptisk over for nogle af metoderne.

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, tager også pænt imod klimaplanen.

- Det er forfriskende at se, at venstrefløjen samlet kan præsentere noget, som i overskriftsform rimer meget pænt med det, vi andre har foreslået.

- Men selv om vi er enige om målsætningen, er det jo midlerne, der er interessante, siger han til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce