Annonce
Udland

Europa-Parlamentet afviser Macrons kommissærkandidat

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Franskmanden Sylvie Goulard, der står midt i en svindelsag, er blevet nedstemt som EU-kommissær.

Den franske kandidat som EU-kommissær, Sylvie Goulard, er torsdag blevet afvist af Europa-Parlamentet.

Det står klart efter en afstemning i parlamentets to udvalg for indre marked og industri.

Det skriver det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) på Twitter. Det skete med stemmerne 82 imod og 29 for.

Dermed bliver Sylvie Goulard ikke kommissær for det indre marked, som det ellers var tiltænkt. Hun var udpeget af den franske præsident, Emmanuel Macron.

Afstemningen betyder, at Emmanuel Macron nu skal på jagt efter en anden kommissær.

Sylvie Goulard har været i modvind i processen om at blive godkendt som kommissær. Blandt andet har hun en sag kørende hos EU's antisvindelsekontor.

Det handler om aflønning af assistenter i Europa-Parlamentet, som hun har brugt til politisk arbejde i hjemlandet.

Sylvie Goulard er den tredje kandidat, der bliver afvist af Europa-Parlamentet.

Tidligere er Rumæniens kommissærkandidat, Rovana Plumb, og ungareren László Trócsányi røget på grund af interessekonflikter.

Rovana Plumb har en problematisk sag om et millionlån i forbindelse med en valgkampagne tidligere på året.

Ungareren László Trócsányi har et advokatfirma med en forbindelse til Ungarns regering. Det er ikke bekræftet, om det er den forbindelse, der gør ham uegnet.

23. oktober er det planen, at EU-Parlamentet skal stemme om hele EU-Kommissionen for 2019-2024.

Det er normalt, at kandidater må udskiftes, inden man når til den endelige afstemning.

Danske Margrethe Vestager, der er næstformand i kommissionen og konkurrencekommissær, blev godkendt i tirsdags.

Den nye kommission skal ifølge tidsplanen tiltræde den 1. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce