Annonce
Kultur

Eventyret og tragedien om Elvis begyndte denne dag i 1935: - Jeg bliver så ensom, at jeg kunne dø

Elvis Presleys rå og kropslige attituder udfordrede adfærdsnormerne og ikke mindst unge kvinders seksualitet, Her er han fotograferet under en optræden i 1956 i sin fødeby, Tupelo. Arkivfoto:  Reuters/Ritzu Scanpix
Elvis Presley, der blev født 8. januar 1935, levede et kort og hektisk liv. Med sin banebrydende sang og musik og kropslige optræden var han for mere end seks årtier siden med til at skabe en ungdoms- og musikkultur, der også kom til at definere eftertiden.
Annonce

Dagen i dag: Et ungt arbejderægtepar, Vernon og Gladys, levede under trange økonomiske kår i et klejnt og  hjemmebygget træhus i den lille by Tupelo i Mississippi, da Gladys 8. januar 1935 nedkom med tvillingedrenge.

Elvis blev kaldt kongen af rock and roll. Her er han 7. juni 1960 i Hollywood i ægte royalt selskab med tre skandinaviske prinsesser. Fra venstre er det prinsesse Margrethe af Danmark, prinsesse Astrid af Norge og prinsesse Margaretha af Sverige. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Fødslen rummede både tragedie og eventyr: Den ene var dødfødt. Den anden kom til at hedde Elvis. Efternavnet var Presley.

Det blev 19 år senere definerende for en ungdommelig oprørskultur med langtidsvirkning og for en musikalsk udvikling, der blev bestemmende for det, vi lytter til i dag.

- Elvis skabte hele det landskab, Beatles og Rolling Stones og andre trådte ind på i 60'erne - og de mange, der fulgte efter dem i de følgende år, siger lektor i historie ved Aarhus Universitet, Bertel Nygaard.

Elvis Presley var ikke den eneste i kulturomvæltningen i USA i 50'erne, men han var i centrum af den, mener historikeren Bertel Nygaard. I november udgav han en bog om revolutionen i populærkulturen med elvishistorien som omdrejningspunkt. Foto: Annelene Petersen

Han udgav i november 2020 bogen "Elvis i Danmark - 65 års populærkultur." Med Elvis' historie som den fortællemæssige kardanaksel tager han her sine læsere med på en køretur i kulturhistoriens dollargrin, fra dengang og op til i dag, med musikkens og ungdomskulturens udviklingstrin som rastepladser, herhjemme og ude i verden.

Annonce

Ingen Elvis, ingen Beatles

Kimen til eventyret blev lagt 175 kilometer nord for Tupelo, i Memphis i staten Tennessee, 13 år efter Elvis' fødsel. Dér flyttede familien til, og her blev hans musikalske interesse vakt, da Gladys tog ham med i kirke for at høre gospelsang.

Da han forlod skolen, i mellemstykket af 1950'erne, tegnede sig en fremtid uden glimmer og glamour i den trængte og understimulerede amerikanske arbejderklasse, han var rundet af. Det var også på den tid, man kunne gå ind i et pladestudie og mod betaling indspille en grammofonplade med sig selv.

Det gjorde Elvis, og det gjorde han et par gange og tjente ellers til dagen og vejen med diverse usselt betalte job. I juli 1954, da han ernærede sig som varevognschauffør, gik han igen ind i betalingsstudiet hos pladeselskabet Sun Records.

Både kropsligt og musikalsk leverede Elvis Presley flere udgaver af sig selv, fra rå og kantet rock'n'roller til overvægtig og fedtglinsende flødebolle. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Her faldt han i med et par professionelle studiemusikere, der så muligheder i ham og udgav ham. 6. juli var "That's All Right" færdigindspillet - i øvrigt præcist på dagen tre år før det første møde mellem Paul McCartney og John Lennon.

Dét kan lyde som en helt anden historie, men det er det slet ikke. Som John Lennon har udtrykt det:

- Havde der ingen Elvis været, havde der heller ingen Beatles været.

Annonce

Kongetitel

I januar 1956 gik Elvis ind foran sensoren, der tændte rampelyset fra hele verden. Det skete med skiftet til pladeseselskabet RCA og indspilningen af "Heartbreak Hotel".

Derefter fulgte en hvirvelvind af udgivelser og hits. For slet ikke at tale om de mange spektakulære koncerter, hvor han med sensuelle ben-, hofte- og underlivsvrid fik især et ungt kvindeligt publikum til at hvine og dåne af begejstring.

Inden han fik set sig om var alle på fornavn med ham, ligesom han ud af nærmest intet blev udstyret med en titel: "King of Rock and Roll".

- Jeg tror ikke, han selv betragtede sig som sådan en. Der var også andre, der udviklede musik og rock and roll på den tid, Bill Haley og Chuck Berry for eksempel. Men kongetitlen afspejlede en omverdens trang til at udnævne nogen til at være førende, siger Bertel Nygaard.

Annonce

Hele pakken

Dermed fik Elvis Presley en særlig status, der har rakte langt ud over hans død.

- Elvis havde hele pakken. Han serverede både hård rock and roll og blød og følsom musik, han havde fornemmelsen for countrymusikken og for USA's sorte musik. Han appellerede også til kvinderne, til deres seksualitet, hvilket var meget kontroversielt på den tid, siger Bertel Nygaard.


Elvis var musikkens James Dean. Han gjorde det samme som det unge skuespillerfænomen dengang: Han forenede den hårde attitude og den unge følsomhed.

Bertel Nygaard, elvisekspert og historiker, Aarhus Universitet


Alt sammen kom til udtryk i den måde, han optrådte på:

- Elvis var musikkens James Dean. Han gjorde det samme som det unge skuespillerfænomen dengang: Han forenede den hårde attitude og den unge følsomhed. Denne blødhed, sensualitet og seksualitet i kropsadfærd tilsat formidlingen af følelser i musikken fandt man ikke tilsvarende hos Bill Haley og Chuck Berry.

Annonce

Indkapsling af en forandring

Bertel Nygaard mener også, at Elvis Presley musikalsk brød ud af tidens toneklang. Den var i 50'erne pæn og kultiveret og fulgte nodearkene, og indspilningerne gengav lyden korrekt og rent.

Med Elvis var det anderledes: Han brugte de elementer af støj, man tidligere kendte fra de sorte jazzmusikere.

- Tag som eksempel et nummer som "Hound Dog". Teksten i sangen gav ingen mening overhovedet; her var det energien i indspilningen, det hele handlede om. Den måde, han sang på, han var energifyldt, støjende og brølende, det blev tilsat skarpe trommer og guitar tæt på forvrængning, mens resten var tåger af lyd. De kunne sagtens have lavet hifi-lyd og fået alle instrumenter frem, men det skulle lyde af svedig natklub og et hav af kroppe.

- Det var en musikalsk indkapsling af, at noget var på færde i samfundet, noget dynamisk. På den måde kom Elvis til at symbolisere hele den amerikanske omstilling, en radikal forandring fra gammeldags landbrugsland til moderne storbyliv, siger Bertel Nygaard.

Dermed fik Elvis store aktier i tidens udfordring af de herskende normer.

- De unge erobrede så at sige deres egen kultur og ville ikke længere være små kopier af deres forældre. De  bevægede sig anderledes, de udtrykte sig anderledes, de lød anderledes, de så anderledes ud.

Med sensuelle ben-, hofte- og underlivsvrid fik Elvis især et ungt kvindeligt publikum til at hvine og dåne af begejstring. Arivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix

- Elvis var langt fra den eneste i centrum af denne kulturelle revolution, men han blev med sin vide popularitet en samlende figur, siger Bertel Nygaard.

Annonce

- Beatles gjorde det, Elvis havde gjort

I 60'erne var det blandt andet Beatles, der symboliserede dette oprør mod den fædrene arv, mener Bertel Nygaad.

- Elvis var en slags stamfar, der skabte hele det landskab, Beatles og Rolling Stones og mange andre trådte ind på i 60'erne og i de følgende år.  De indtog en scene, hvor Elvis havde skabt en forståelse af populærmusik, af idol- og fankultur, af legen med nye lyde og visuelle udtryk og af udseende, siger han.

Det var således ikke deres attituder og musik, der var så chokerende, det var deres lange hår, der var det.

- Faktisk var håret slet ikke langt, frisuren vendte bare den forkerte vej i forhold til det, der var normalt. Dermed gjorde Beatles det, Elvis havde gjort, og som Europa nu var klar til: at gøre det unormale normalt, siger Bertel Nygaard.

Annonce

Vendeplads

Det paradoksale er, at fremkomsten af den musikgeneration, beatlesgenerationen, han inspirerede, også blev hans egen vendeplads. Den personlige kant og oprørskhed, der definerede opfattelsen af ham før Beatles, gled efter Beatles over i en opfattelse af ham som en blød film- og musicalskuespillerfigur. En pomadiseret flødebolle, når kritikken var værst.

- Man fik hele tiden flere udgaver af Elvis over spektret fra hård rock'n'roller til blød crooner. Samtidig med at Beatles kom ind, mistede han de sidste rester af den kant, han havde. Ham der hyldes, er rockmusikkens Elvis, ikke strandkantens Elvis, siger Bertel Nygaard med henvisning til filmen fra 1961, "Blue Hawaii," rig på handlingsmæssige trivialiteter, fattig på musikalsk nyskabelse.

Kun momentvis, sidst i 60'erne, genfandt han den kantede oprørskhed med indspilningerne "If I can Dream", inspireret af Martin Luther King, der var blevet skudt og dræbt i netop Memphis, og "In the Ghetto", en sjælden politisk Elvis-kommentar om livet på bunden, om ulighed og social uretfærdighed.

Her spørger han: "Er vi for blinde til at se - vender vi os simpelt hen væk - og ser den anden vej?".

Annonce

Offer for sin egen succes

Spørgsmålet er, om han selv havde vendt sig væk og set en anden vej, som viste sig fatal.

- Han blev offer for det, mange berømtheder bliver ofre for: Jo større succes, des større forventninger. Han var opdraget til høflighed, til at gøre alle tilpas. Han var en pleaser. Som sådan blev det særligt svært for ham at leve op til forventningerne, og nogle gange blev presset for stort, siger Bertel Nygaard.

Dagen i dag - dengang og nu

Avisen Danmark præsenterer i en artikelserie nogle verdens- eller danmarkshistoriske begivenheder, der fandt sted netop på den dato, artiklerne bringes.

Det drejer sig om begivenheder, som både har historisk og nutidigt perspektiv og betydning.

I dag om ungdomsfænomet Elvis Presley, hvis fødselsdag var 8. januar.

Tidligere i serien bragte vi 2. januar historien om den cubanske revolution.

Det kom til udtryk ved, at han begyndte at trøstespise, og det var ikke grøntsager, der dominerede måltiderne. Han begyndte også at tage medikamenter i stigende omfang og af stigende styrke.

-  Når han fik søvnproblemer, tog han søvnmedicin. Når det gjorde ondt, tog han stærkt smertestillende medicin. Han tog medikamenter for lidelser, man nok ikke burde tage medikamenter for. Det gjorde han, fordi han var Elvis, fordi han kunne, siger Bertel Nygaard.

Klokken 13.30 tirsdag 16. marts 1977, 22.30 dansk tid, blev Elvis fundet på badeværelsesgulvet i sit hjem, Graceland, i Memphis og lod sig ikke genoplive.

Ikke just en lykkelig livsslutning, snarere opfyldelsen af en skræmmende profeti i gennembrudssangen, "Heartbreak Hotel" i 1956:

"Jeg bliver så ensom, at jeg kunne dø".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Annonce