Annonce
Varde

Forsamlingshus overlever uden forpagter

Per Hansen og Odette van Medevoort ser gerne en forpagter. Men hvis ikke, så kan de selv drive forsamlingshuset sammen med andre. Foto: Morten Nielsen
Det var skønt, at der var forpagter på Eventyrgården. Det håber bestyrelsen, at der kommer igen. Men det er ikke sikkert.

Janderup: Der er ikke noget, der kan slå Eventyrgården i Janderup ud. Heller ikke at selskabslokalerne fra og med november mister den nuværende forpagter. Landsbyens samlingssted skal nok klare den alligevel - takket være en flok ildsjæle i området vest for Varde.

Odette van Medevoort Pedersen, 51 år, og Per Hansen, 65 år, er henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen bag Eventyrgården. De to kender vilkårene for at Eventyrgården har det godt.

- Vi har nogle år været uden forpagter, siger Odette, der oprindeligt stammer fra Holland, men har boet i Danmark i 30 år.

Annonce

Bestyrelse og ildsjæle har knoklet

  • I bestyrelsen for Eventyrgården sidder desuden Kirsten Falster Hansen, Ane Silkjær og Rudie Grooters, som også alle har knoklet for, at Janderup stadig har et samlingspunkt i form af Eventyrgården.
  • Det samme har andre ildsjæle i Janderup.

Nøglehus

I 2016 stoppede den daværende forpagter, og efter et mislykket forsøg på at lade amatørscenen 7-kanten overtage selskabslokalerne, stod Eventyrgården uden forpagter. Det kørte faktisk godt som såkaldt nøglehus indtil for cirka et år siden. Da fik Eventyrgården en uventet henvendelse fra Louise Kloster og Peter Marczak. De er ikke par privat, men ville forpagte Eventyrgården som forretningspartnere

Det kom som en kærkommen håndsrækning til bestyrelsen, som var vant til at klare ærterne selv. Men desværre har forpagterne nu opsagt aftalen.

For der var masser af arbejde, da Eventyrgården var et nøglehus, fortæller Per og Odette.

- Jeg er pensioneret telemontør fra TDC, siger Per Hansen om lægge en stor indsats i arbejdet med Eventyrgården.

Han har tid som pensionist. Per har boet i Janderup siden 1979.

- Det var som at have to fuldtidsjob, siger Odette van Medevoort Pedersen, der arbejder i en fuldtidsstilling som misbrugskonsulent på Slusen i Oksbøl.

Hun lægger dog vægt på, at hun også fandt det sjovt at arbejde med Eventyrgården.

- Vi er mange, der gør en indsats for fællesskabet. For mit vedkommende har det været en måde at blive en del af det lokale samfund. Både her og tidligere i sønderjyske Nustrup, hvor jeg sad med i skolebestyrelsen, siger Odette van Medevoort, der flyttede til Janderup i 2015.

Stor renovering gennemført

Der har været en indlysende fordel ved, at Eventyrgården har haft forpagter i et års tid. Der er moderniseret og renoveret i den periode. Det har folkene i bestyrelsen hjulpet til med.

De to lægger ikke skjul på, at det er af stor interesse for Janderup at bevare selskabslokalerne intakte. Der er allerede en øjebæ i Janderup - mejeriet, lyder argumentet.

Men selv om Eventyrgården kan drives uden forpagter, så ydes der en målrettet indsats for at få en ny.

- Vi søger blandt andet gennem et netværk af forsamlingshuse i Danmark, siger Per Hansen.

Interesserede kan overtage selskabslokaler med køkken, kølerum, stor sal og lille sal. Så må folkene se, om det sker.

Der har været overskud til renovering i et år med forpagter. I baggrunden er det New York-væggen, der er en nyskabelse. Foto: Morten Nielsen
Her den store sal, hvor der er plads til fester. Foto: Morten Nielsen
Der er kommet fotokunst på væggene takket være tiden med forpagter. Det er Per Hansen og Odette van Medevoort glade for. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce