Annonce
Vejen

Pinsegudtjeneste under åben himmel: Evigt liv i de lyse nætters tid

Efter nogle års pause var der mandag igen friluftsgudstjeneste på Sønderskov. Og det bliver der også næste år, oplyste biskop Elof Westergaard, der allerede har skrevet datoen, mandag den 1. juni 2020, i sin kalender. Foto: Steen Rasmussen
Et par hundrede deltog mandag formiddag i pinsegudstjenesten i haven på Sønderskov. Biskop Elof Westergaard forestod friluftsgudstjenesten og lovede at komme igen næste år.

BRØRUP: - Vi er i de lyse nætters tid, denne korte sommerperiode, hvor solen kommer så lidt under horisonten, mindre end 18 grader, og hvor aftenskumringen derfor glider over i daggryet uden, at det egentlig når at blive helt mørk nat.

- Pinse, hvor vi nu fejrer Helligåndens komme, fortæller os, at Gud er med os i livet, hvor vi end går, at lyset aldrig helt forsvinder ud af vores liv og fællesskab med hinanden, at vi på grund af Guds kærlighed og nåde lever i de lyse nætters tid.

Biskop Elof Westergaard satte i sin pinseprædiken på plænen bag Museet på Sønderskov ord på det nærmest uforklarlige - Helligånden. I pinsen fejres det, at Guds Helligånd efter Jesu død kom over disciplene, så de havde mod til at begynde udbredelsen af kristendommen i hele verden.

Et par hundrede sognebørn fra en snes kirker i Malt Provsti, som deltog i arrangementet, mødte op med stole og tæpper og nogle også med frokostkurv med kaffe og øl og slog sig ned i græsset. Der blev skelet til skyerne om de kunne holde vand. Truende så det ud, men det blev ved bekymringerne. Ikke én dråbe forstyrrede gudstjenesten.

Vejen Gardens oldboys-orkester spillede præ- og postludium og akkompagnerede salmerne, og Kolding Koret opførte en motet.

Annonce

Pinsegudstjenesten på Sønderskov

Fem salmer indgik i friluftsgudstjenesten Anden Pinsedag på Museet på Sønderskov syd for Brørup: I al sin glans nu stråler solen, Spænd over os dit himmelsejl, Hør himmelsus i tredie time, Du som går ud fra den levende Gud og Der dufter lysegrønt af græs.

Vejen Gardens oldboysband: præludium: Morgensang af Niels W. Gade. Postludium: Trumpet tune and air af Henry Purcell.

Kolding Koret: Motet: Det er det dybe

Styrke og svaghed

- Evangelisten Johannes har en forkærlighed for at sætte kontraster op: lys - mørke, dom – frelse, Gud - verden, tro – ikke tro. Det er både styrken og svagheden hos Johannes.

- Styrken, fordi Johannes så tydelig klargør, hvordan Kristus er lyset i verden, mens mørket er noget, som bor i menneskene. Lyset er kommet til verden, og Gud frelser. Men Guds lys tager vi mennesker imidlertid ikke så let til os, fordi mennesket også er til mørket, ja handler ondt og med Johannes´ ord oftest ligefrem elsker mørket.

- Svagheden ved at sætte sådanne stærke kontraster op er imidlertid den, at en sådan retorik nemt frister sin tilhører til at overtage Johannes talemåde og selv tale sort-hvidt, sagde Elof Westergaard i sin prædiken.

2020

- Kristentro er de lyse nætters tro, og det hvad enten dagene er lange eller korte, om vores liv er præget af sol og masser af dagslys eller vi sidder alene med kun et lille vågelys og gruer for mørket.

- Kristentro er de lyse nætters tro, fordi det er en tro og tillid til, at lysets Gud virkelig lyser den mørke død op og løfter os ud af mørkets skygge.

Pinsegudstjenesterne under åben himmel på Sønderskov har holdt pause nogle år, men er nu tilbage som en tilbagevendende begivenhed, hvis det står til biskoppen. Han meddelte fra alteret, at han kommer igen i 2020, nemlig Anden Pinsedag, mandag den 1. juni - i de lyse nætters alt for korte tid.

Biskop Elof Westergaard ledede friluftsgudstjenesten mandag formiddag på Sønderskov, hvor et par hundrede sognebørn deltog. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Glem aldrig at huske

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce