Annonce
Udland

Få danskere befinder sig i virusramt kinesisk provins

Str/Ritzau Scanpix
Danske myndigheder arbejder på at hjælpe danskere i virusramt kinesisk provins hjem.

Et mindre antal danskere befinder sig i Hubei-provinsen i Kina, der er ramt af coronavirusset.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til TV2.

Borgerservice opfordrer danskere i provinsen til at tage kontakt til ambassaden i Beijing eller Udenrigsministeriets globale vagtcenter, hvis de ikke allerede har gjort det.

Ambassaden er i dialog med de kinesiske myndigheder om mulighederne for danskernes udrejse fra Kina. Borgerservice oplyser til TV2, at man har været i kontakt med ti danskere i Wuhan, der er hovedbyen i Hubei-provinsen.

Søndag blev den danske rejsevejledning for Hubei-provinsen ændret, så alle unødvendige rejser til området nu frarådes.

Den danske industrikoncern Danfoss, der har kontor i Wuhan, har bedt sine 15 ansatte i byen om at arbejde hjemme disse dage. Det oplyste virksomheden søndag.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at sende borgere fra området retur til deres hjemlande. Det gælder blandt andet USA, Storbritannien, Japan, Australien og Spanien.

Dødstallet som følge af coronavirusset i Kina er steget til 80. Det har de kinesiske myndigheder oplyst natten til mandag.

Samtidig er der konstateret 769 nye tilfælde af smittede i Kina. Det betyder, at det globale antal af smittede er steget til over 2744 tilfælde.

Virusset har også bredt sig til andre dele af verden. Både i en række asiatiske lande såsom Malaysia, Japan og Singapore er virusset konstateret. Der er også fundet tilfælde i Australien, USA og Frankrig.

I de fleste tilfælde er det mennesker, der er kommet fra Kina.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på TV2
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce