Annonce
Billund

Få din legomodel udstillet i Lego House

25 heldige personer kan få lov til at udstille deres egen legomodel i Lego House. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce

Billund: Hvis man går med en lille lego-designerdrøm i maven, er det nu muligt at få den opfyldt. Lego House har netop udstedt en konkurrence, hvor 25 heldige vindere får mulighed for at udstille deres legomodel i huset. Og ikke bare for en kort stund, men i et helt år.

- Vi skal have udskiftet vores modeller i grøn og gul zone, og derfor åbner vi op for, at de mange dygtige modelbyggere, der er derude, kan vise, hvad de kan. Modellerne inspirerer både små og store byggere til at se, hvad man kan med Lego, når man øver sig, siger kommunikationschef ved Lego House, Trine Nissen.

Annonce

Hård konkurrence

Det er muligt at deltage i to kategorier. Enten med en naturmodel, som kan være alt fra menneskelignende blomster til særlige muterede insekter, eller man kan deltage med en minifigur-scene, hvor det er humoren, der skal være i centrum.

Men konkurrencen er hård, for legobyggere over hele verden kan deltage.

- Og det er en streng jury, pointerer Trine Nissen.

For at deltage skal man minimum være fyldt 13 år, og modellen vil blive bedømt ud fra fire kriterier: originalitet, detaljer, relevans i forhold til tema og brug af legoelementer.

Sidste frist for tilmelding er 6. juni og vinderen vil blive afsløret senest den 3. juli. Læs mere om konkurrencen på: www.ideas.lego.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

To biler i voldsomt sammenstød

Annonce