Annonce
Trekantområdet

Få et kig ind i de nye lejligheder midt i byen: 22 lejligheder er snart klar til indflytning

Få et kig ind i de nye lejligheder i Vestergade i Børkop. De står næsten klar til indflytning. Her er det et kig ud fra en af de mest specielle lejligheder, hvor de runde vinduer er bibeholdt. Foto: Vestergade 1 Aps
I det tidligere Skansebakken midt i Børkop er 22 lejligheder i forskellig størrelse ved at være klar til indflytning.

Børkop: 22 nye lejligheder til leje midt i Børkop er snart klar til at kunne blive taget i brug.

- Vi forventer de første flytter ind medio juni, så det nærmer sig, siger Thomas Andersen, der er byggeteknisk chef hos Ejendommen Vestergade Aps, der er bygherrer og udlejer.

Der kommer lejligheder i forskellige størrelser. Det er lejligheder fra et-værelse og op til fem værelser, og de er i en størrelse fra 57 kvadratmeter og op til 149 kvadratmeter.

Annonce

Dermed er den tidligere afdeling af udviklingscenter Skansebakken atter klar til at rumme liv efter at have stået tomt hen nogle år.

Stuerne og værelserne er holdt i helt lyse farver og trægulve. Foto: Vestergade 1 Aps

Navnet Skansebakken forsvinder nu, og byggeriet får det logiske navn Vestergade 1 efter adressen.

- Det er nogle gode og meget solide bygninger, som har været dejlige at arbejde med. Der har dog også været udfordringer med nogle flyttetekniske ting, for det er virkelig blevet bygget i en kvalitet, der er meget solidt, så det har krævet sit at flytte rundt på vægge og den slags. Men vi har fået lavet værelserne om til moderne lejligheder, og vi synes, at slutproduktet er blevet rigtigt godt, siger han.


Vi har ikke været i gang ret længe med at gøre folk opmærksomme på lejlighederne, men alligevel er der en god interesse, så vi er meget tilfredse.

Thomas Andersen, byggeteknisk chef hos Ejendommen Vestergade Aps


Da der har været tale om en offentlig institution til svage borgere, er der blandt andet elevatorer i bygningen, og dem kan de kommende beboere også bruge. Til gengæld har der ikke tidligere været altaner, men det kommer der nu til de fleste af lejlighederne.

Der kommer også et grønt gårdmiljø bag huset, hvor der også vil være parkeringspladser.

Første lejere er fundet

De første lejere har meldt sig på banen, men der er stadig en del lejemål tilbage.

- Vi har ikke været i gang ret længe med at gøre folk opmærksomme på lejlighederne, men alligevel er der en god interesse, så vi er meget tilfredse. Lejlighederne må jo også siges at ligge ret godt, lige midt i byen, hvor man er tæt ved banegården og handelslivet, siger Thomas Andersen.

Skansebakkens afdeling i Børkop blev bygget i 1991, men i midten af 00'erne samlede man Skansebakken i Brejning. I 2015 og frem til 2017 blev ejendommen brugt som midlertidig flygtningecenter.

Et kig ind i et af badeværelserne. Foto: Vestergade 1 Aps
Køkkenet i Vestergade 1. Foto: Vestergade 1.Aps
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce