Annonce
Vejen

Få et lift til bussen

Sammen med Sydtrafik har Vejen Kommune nu lanceret produktet Plustur, hvor du kan bestille en tur med flextrafik fra din adresse til nærmeste stoppested - eller omvendt. Arkivfoto
Sammen med Sydtrafik har Vejen Kommune nu lanceret produktet Plustur, hvor du kan bestille en tur med flextrafik fra din adresse til nærmeste stoppested - eller omvendt. Plustur forlænger på den måde den kollektive trafik, så den kan nå helt ud i alle hjørner af kommunen.

Vejen: Plustur er en ny variant af den mere kendte flextur, og den kan lige som flextur benyttes af alle. Det er lige meget, om man skal til banko, basketball eller på besøg, så kan man benytte Plustur, hvis der ikke kører en bus hele vejen.

- Vejen Kommune vil gerne give kommunens borgere de bedste muligheder for at benytte kollektiv trafik, og med Plustur får borgerne mulighed for at forlænge turen med bus eller tog, så det føles som en samlet rejse, udtaler Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljøi en pressemeddelelse.

Plustur bestilles via Rejseplanen.dk eller Rejseplanen App som en del af en almindelig rejse, og den fremgår automatisk i søgeresultatet i Rejseplanen, hvis det er en mulighed i forbindelse med din planlagte rejse.

Turene kører som en del af den øvrige flextrafik, og den skal bestilles mindst to timer før afgang. Plusturen koster altid 24 kr. pr person - og derudover skal man så betale for selve bus- eller togturen.

Annonce

Mobilitet

- Vi er rigtig glade for, at vi sammen med Vejen Kommune nu har fået lanceret et produkt til den kollektive trafik, som kan hjælpe med at sikre, at borgerne kan komme helt hen til den valgte destination helt hjemme fra deres bopæl, selv om de bor uden for de gængse byområder. Ved at kombinere forskellige former for kollektive transportmidler. Vi håber, at vi i løbet af dette år kan udbrede Plustur til alle kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, siger Lars Berg, direktør i Sydtrafik.

-Formålet med Plustur er at løfte mobiliteten i Vejen Kommune ved at tilbyde borgerne en prisvenlig og integreret trafikløsning, der nemt og bekvemt søges frem i Rejseplanen, som en del af en almindelig rejse. Borgere i yderområderne af Vejen Kommune bliver dermed koblet til en busforbindelse gennem en fleksibel kørselsordning, som effektivt balancerer mobilitet og økonomi. Forklarer Michael Aagaard, der er afdelingschef for Flextrafik i Sydtrafik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

FestiValhal: Stor, større, konkurs?

Det kan godt være, at der nu er dem, som hævder; Hvad sagde jeg? Der er – i tråde på de sociale medier – allerede dem, der mener, at sådan måtte det jo gå! Alt sammen kan det passende høre ind under kategorien: Set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Som en falleret byggematador engang udtrykte sig. JydskeVestkysten kunne tidligere på ugen bringe nyheden om, at Skifteretten i Esbjerg har indledt en konkurssag mod Thomas Klintrup, som kendes som manden bag den store musikevent; FestiValhal. Der er, og der vil også fremover være rigtig mange meninger omkring dette musikalske arrangement tæt ved friluftsscenen og Valhal i Jels. Konkurssagen er en trist nyhed. Men det er nu engang sædvanligvis den, der bestiller musikken, som også skal sørge for betalingen. Anderledes kan det ikke være. Men uanset, hvordan sagen ellers vendes og drejes, så står det ikke rigtig til diskussion, at FestiValhal vitterlig fik Jels på kortet. Alting starter som oftest i det små, og sådan var det også med denne festival tilbage i sommeren 2016, hvor der var lidt langt mellem gæsterne. Men som årene gik, så fik musikentusiaster fra nær og fjern mere og mere interesse for det musikalske arrangement. Særligt i 2018 og igen tilbage i maj i år var der fyldt rigtig godt op. I år havde FestiValhal så vokseværk, da en ny scene blev etableret umiddelbart syd for Valhal. Dermed var det en festival med to udendørs scener og en enkelt indendørs, og programmet blev samtidig afviklet over to dage. FestiValhal fortsatte dermed sin vækst. Selv om vækst som oftest betragtes som noget positivt, så ved ikke så få erhvervsfolk, at balancen mellem vækst og resultatet på regnskabets bundlinje kan være en rigtig farlig linedans. Denne balance har også været svær for Thomas Klintrup og hans stab. Økonomien holdt ikke, og i dag står flere samarbejdspartnere tilbage som kreditorer med tilgodehavender. Klintrups iværksættertrang, hans ihærdighed og også visioner for koncert-arrangementet kan ingen fornægte. Han så en mulighed for at udnytte de perfekte omgivelser ved friluftsscenen og søen i Jels. Og Klintrup kæmpede og forsøgte til det sidste med det yderste af neglene at holde fast i sit projekt. For år tilbage var det nærmest en fast tradition med både sommerfest og en open airkoncert på friluftsscenen, men da Jels Idrætsforening tilbage i 2008 brænder fingrene og må indkassere et stort underskud på en ellers forrygende Gnags-koncert, så trækker foreningens festudvalg følehornene til sig. Så blev der stille på friluftsscenen - altså lige med undtagelse af vikingernes huseren hver eneste sommer. Thomas Klintrup var manden, som fik brudt stilheden, når det gælder koncerter. Nu tyder alt på, at den igangværende konkurssag gør en ende på FestiValhal. Trist for i særdeleshed personen Thomas Klintrup og hans nærmeste – men også gevaldigt ærgerligt for Jels. Byen og også Vejen Kommune er blevet et kulturelt arrangement fattigere. Gad vide om der sidder nogen rundt omkring i Jels, som tænker den tanke, at de sidste fire års arrangementer har skabt et fundament for en festival. Noget at bygge videre på … GOD 2. SØNDAG i advent

Annonce