Annonce
Trekantområdet

Få et tilbageblik: Året der gik i søndagsavisen

I søndagsavisen den 4. november 2018 rejste bl.a. Andy Christensen, der er veteran og ramt af PTSD som følge af udsendelser til Balkan og Afghanistan, kritik af indsatsen for at hjælpe veteraner med problemer. Han pegede på, at de hårdest ramte veteraner ikke fik den nødvendige hjælp, og kritiserede blandt andet forholdene på veteranhjemmet. Vi følger i søndagsavisen den 22. september op på veteranindsatsen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Søndag den 22. september markerer vi et-årsdagen for vores søndagsavis. Her et lille kig tilbage på noget af det læsestof, søndagsavisen har budt på indtil nu.
Annonce
Med talrige successer og fantasifuld scenografi er Fredericia Teater vokset ud af sine rammer, fortalte teaterchef Søren Møller blandt andet i søndagsavisen 7. oktober i fjor. Han har gjort realiseringen af et nyt Fredericia Teater i Kanalbyen til sit livsprojekt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Den første søndag i december 2018 bød på nyheden om, at Korskærparken var røget af den omstridte ghettoliste. Vi besøgte medborgerhuset til en snak om, hvad det har betydet for beboerne at få prædikatet ghetto, og hvad det betød at være fri for det igen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Kirstine Holst tabte en voldtægtssag. Hendes sag har dog haft stort fokus i medierne, og hun har været med til at påvirke politisk arbejde på området. I en søndagsavis i november fortalte hun sin historie, og hvordan den har været en af årsagerne til, at der i Folketinget blev rejst forslag om, at man skal give samtykke før sex. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I februar satte søndagsavisen fokus på, hvordan det går med de fredericianske forsamlingshuse. I Egeskov er torsdagsbanko en tungtvejende grund til, at det lokale forsamlingshus har overskud. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I vinter havde brandstationerne i Trekantbrand travlt. I februar fortalte de to indsatsledere Per Møller og Ulrik Strehle, der havde styret slukningsarbejdet under de store brande i erhvervsejendommen på Vesterballevej og togbranden ved Norgesvej, om mandskabets indsats. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce