Annonce
Haderslev

Få F-35 som nabo: Første støjplagede huse i Skrydstrup sat til salg

Ladegårdvej 22 er én af de seks ejendomme, der nu er sat til salg i den støjplagede rød zone. Villaen, der opført i 1907, ligger tæt på både købmand, skole og motorvejsafkørsel og ikke mindst det naturskønne område omkring Tørning Mølle. Foto: Esoft
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har onsdag sat seks ejendomme i rød zone rundt om Flyvestation Skrydstrup til salg. Salget sker i samarbejde med tre lokale ejendomsmæglere, der er med til at sikre realistiske salgsvilkår.

Kampfly og støj: Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie, da de første seks ud af knap 40 opkøbte ejendomme i rød zone rundt om Fighter Wing Skrydstrup-anlægget nær Vojens onsdag blev sat til salg af det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme.

Ejendommene hører til blandt de i alt 117 ejendomme, som ligger tættest på flyvestationen og dermed bliver hårdest ramt af støj fra de 27 nye F-35 kampfly, der fra 2023 ankommer til den sønderjyske flyvestation. De berørte boligejere kan lade staten opkøbe ejendommene eller modtage kompensation, og det er denne ordning, ejendommene er omfattet af.

Boligerne, der blandt andet beskrives som charmerende med gode muligheder, sælges til højeste pris, og priserne varierer fra 645.000 kroner for den billigste til 1.245.000 kroner for den dyreste ejendom, en 197 kvadratmeter stor villa fra 1907, der ligger i naturskønne omgivelser og med plads til hele familien, som der står på Freja Ejendommes hjemmeside.

Annonce

Kompensationsordningen

Forsvarsministeriet har på baggrund af anlægsloven for Flyvestation Skrydstrup udstedt bekendtgørelse nr. 939 af 22. juni 2020 om kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup.

Ejere af boliger i rød zone:

  1. 1: Udbetaling af et fast beløb
  2. 2: Dækning af omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag
  3. 3: Tilbud om overtagelse af ejendomme

Ejere af boliger i gul zone:

  1. 1: Udbetaling af et fast, skattefrit beløb på 70.000 kroner
  2. 2. Dækning af omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag

Tre lokale ejendomsmæglere skal hjælpe ejendomsselskabet med at  sælge Humlevej 2 og 6, Knagsledvej 22, Jernhytvej 22 og 63 samt P. Grejsens Vej 1 rundt om Skrydstrup.

- Det er fine ejendomme, som ikke fejler noget. Nu skal de have et nyt liv. For os handler det i første omgang om at blive lidt klogere på markedet og for også at sige, at vi ikke vil dumpe markedet, sagde salgschef Per Kondrup fra Freja Ejendomme 8. september til JydskeVestkysten.

Frygt for prisfald

Netop voldsomme prisfald og mange ejendomme til salg i et område har vakt og vækker stadig lokal bekymring. Frygt for prisfald, der også berører boligmarkedet uden for rød zone, kan underminere hele lokalområdet.

Det er Freja Ejendomme klar over. Af samme grund kommer alle opkøbte ejendomme ikke til salg på én gang, ligesom det statslige ejendomsselskab har fastsat, at udbudspriserne skal afspejle lokale markedsvilkår. Af samme grund samarbejder Freja med de tre lokale ejendomsmæglere. Ud over det vil Freja Ejendomme sikre, at bolighajer ikke går på storindkøb og eksempelvis udlejer deres opkøb billigt.

Jeg ved godt, at mange ikke kan forstå, at staten opkøber ejendomme og så videresælger dem. Støjen følger jo med, men det er jo frivilligt både at sælge og at flytte til. Vores værste frygt er, at særligt rød zone-området ender som en affolket spøgelsesby.

H.P. Geil (V), borgmester i Haderslev Kommune

- Salget af disse boliger er en opgave, vi går til med stor ydmyghed, og det vil ske med åbenhed over for beboerne i området, i tæt dialog med Haderslev Kommune og i samarbejde med de lokale mæglere, der forestår salget, siger administrerende direktør i Freja Ejendomme Christina Jørgensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Kompleks opgave

Haderslev Kommune følger nøje med i, hvad der sker vedrørende de mange ejendommene omkring flyvestationen. Et spøgelsessamfund med tomme ejendomme, der forfalder, er det værst tænkelige scenarie for politikerne i Haderslev, der af samme grund har nedsat et særligt udvalg, som skal følge situationen.

- Det er en kompleks opgave, for vi vil gerne sikre, at Skrydstrup-området stadig er et godt sted at bo også i fremtiden. Derfor er vi også glade for, at der ikke kommer en københavnermægler og fastlægger et urealistisk højt prisniveau, men at tre lokale ejendomsmæglere er inde over og giver et realistisk bud på den rigtige pris, så der hverken bliver prisdumpet eller forlangt urimelige priser, siger borgmester H.P. Geil (V).

- Jeg ved godt, at mange ikke kan forstå, at staten opkøber ejendomme og så videresælger dem. Støjen følger jo med, men det er jo frivilligt både at sælge og at flytte til. Vores værste frygt er, at særligt rød zone-området ender som en affolket spøgelsesby. Derfor er det også glædeligt, at Freja Ejendomme ser ud til at have rykket sig i forhold til nedrivning af nogle ejendomme. Direktøren kunne godt, da hun besøgte os den 1. september, se, at man måske skulle rive en ejendom ned for at få solgt to andre, tilføjer H.P. Geil.

For det socialdemokratiske byrådsmedlem Henrik Rønnow handler det om at se ud i fremtiden:

- Jeg håber bestemt, at de bedste ejendomme kan blive videresolgt. Men jeg vil også forvente, at der findes ejendomme, der ikke kan sælges. Og hvad skal der så ske med dem? I den forbindelse kan jeg da godt glæde mig over udtalelser fra Christiansborg, hvor der oplyses, at nogle af ejendommene kan udlægges til naturområder. Men vi skal følge udviklingen nøje.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Haderslev

Butikstyv stjal bolognese til 30 kr.: Fik en bøde på 500 med det samme

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

EfB For abonnenter

EfB-analyse dagen derpå: Fem ting, vi lærte af 3-0 over Nykøbing

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Annonce