Annonce
Trekantområdet

Få hele historien til den halve pris på museet

I det historiske køkken på Give-Egnens Museum lærer man at lave mad fra bunden. Når smørret er kærnet og kærnemælkskoldskålen skal nydes, der der kammerjunkere til.  De skal først bages, så deles og tørres, inden de kan serveres. Foto: Børge Larsen
Entreen er halveret takket være en coronahjælpepakke. Og der er sat fuldt blus på de lærerige oplevelser.
Annonce

Give: Vejret er altid godt. Det er blot et spørgsmål om beklædningen.

Beklædning var der ikke så meget af på heden for godt 100 år siden, så da var vejret "bare" en del af livet. Man måtte tage det, som det faldt sig, vådt, varmt, koldt eller klamt.

Dyrene og agrene skulle jo passes uanset hvad, og det skal de også på onsdag når Give-Egnens Museum byder især børn mellem seks og 14 år på en lærerig arbejdsdag.

Den starter tidligt, ikke for hedebønder, naturligvis, men for skoleelever på sommerferie kan klokken 10 godt føles tidligt. Men på det tidspunkt starter arrangementet "Fra ko til bord".

Her er mulighed for at komme til at følge mælkens forunderlige vandring og forandring fra yveret til smør og friskost på brødet, koldskål og kammerjunkere.

Men koen passer ikke sig selv og med i dagens arrangement er også en rundtur i hedebondens gård og en grundig forklaring om kones betydning for hedebondefamilien, dengang som nu.

Måske går rundturen også forbi jubilæumsudstilling og maleriet "En husmandsfamilien og dens ko." I dag klarer ingen landmandsfamilier sig med en enkelt ko. Der skal helst flere hundrede til.

Annonce

Legedag

Arrangementet næste dag er måske mere for nutidens skoletrætte elever med hang til at sove længe. Her bliver der først startet klokken 15 og det endda med sang og leg.

Jo, hedebondefamiliens børn legede skam også. Ikke så ofte som nutidens børn og ofte var der lærdom blandet ind legen, ikke mindst når der som på torsdag er tale om sanglege.


Sommeren på 2020 på Give-Egnens Museum er lige blevet ekstra god. I ugerne 28 til og med 32 koster et besøg kun det halve.


Det er sanglege om høsten og høstarbejdet, der står på programment. Men der bliver også plads til nogle gamle lege, der var kendetegnet ved, at der ikke indgik mange remedier i dem.

Og så er der selvfølgelig også tid til at spise vafler og drikke saftevand.

De gode oplevelser kan man endda få til halv pris.Til og med 9. august er der halv pris på entrebilletterne til Give-Egnens Museum.

Så man kan få en fantastisk oplevelse for blot 20 kroner for voksne og 15 for pensionister. Børn og unge under 18 år har som altid gratis entré.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce