Annonce
Sydjylland

Få medarbejdere fra København flytter med styrelse til Sønderjylland

Fysisk Jordbrugskontrol, der hører under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, flyttede i begyndelsen af året ind på Augustenborg Slot. Arkivfoto: Timo Battefeld

Det er kun 36 ud af 300 medarbejdere fra København, der har valgt at flytte med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til henholdsvis Augustenborg på Als og Tønder.

Annonce

Torsdag havde Landbrug- og Fiskeristyrelsen (tidligere Naturerhvervstyrelsen) næsten gennemført 300 flytninger af statslige arbejdspladser fra København til Augustenborg og Tønder. Det er dog kun 36 ud af 300 medarbejdere, der har valgt at flytte med styrelsen til Sønderjylland.

- Jeg synes, at det er et pænt antal, der har valgt at flytte med. De pågældende medarbejdere har nogle familiære relationer, der gør, at det ikke lige er sådan at flytte hele sit liv fra København. Derfor har mange valgt at søge et andet job, siger HR-chef i Landbrug- og Fiskeristyrelsen, Dorthe Appel.

Hun erkender, at der med fratrædelserne er sket et stor tab af erfaring. Og det har haft konsekvenser.

- Der kan være lidt længere sagsbehandling på nogle områder. Men vi gør alt, hvad vi kan for, at vores kunder kommer til at mærke så lidt som muligt, siger Dorthe Appel.

Fakta

I oktober 2015 besluttede regeringen at udflytte cirka 3900 statslige arbejdspladser. Omkring 370 medarbejdere fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (daværende Naturerhvervstyrelsen) skulle flytte fra Nyropsgade i København til Augustenborg Slot. Cirka 20 stillinger skulle til Tønder, hvor der allerede var en afdeling med cirka 100 medarbejdere. På slottet er selve slotsbygningen ved at blive renoveret og indrettet til kontorhold. Indtil da har enheder og team taget plads i midlertidige lokaler.

Annonce

De sidste flytter i 2019

Landbrug- og Fiskeristyrelsen begyndte udflytningerne i 2016 og ansatte folk løbende. I begyndelsen af året modtog styrelsen 400 ansøgninger til 30 stillinger i Augustenborg.

- Ansættelserne er gået rimeligt fornuftigt på mange områder. Der har været mange kvalificerede ansøgere. Det har været mere krævende at finde kvalificerede specialister som ledere og nogle særlige jurister. Men generelt er det gået fint, siger Dorthe Appel.

De erfarne medarbejdere har blandt andet pendlet til Sønderjylland og nedskrevet procedure for at hjælpe de nyansatte med at overtage viden og opgaver. Styrelsen oplyser, at det vil tage et par år, før man er oppe på samme effektivitet som inden udflytning af de statslige arbejdspladser. Der skal i alt flyttes 388 stillinger.

De sidste medarbejdere finder først på plads i Augustenborg i 2019. Slottet, der skal huse mange af medarbejderne, er først færdigrestaureret i slutningen af 2018. Cirka 20 medarbejdere er kommet til Tønder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

90 års fødselsdag: Lisse Vad Hansen

Haderslev

Friture satte ild i køkken

Annonce