Annonce
Tønder

Få overblik over rejsereglerne i grænselandet: Må man stadig køre til Tyskland og handle?

Grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Martin Ziemer
Har du styr på de nye rejsevejledninger, de særlige forhold for grænseregionen samt hvilke regler, der er tyske, og hvilke, der er danske? Vi giver dig et overblik.

Vær opmærksom på, at denne artikel er fra 13. januar 2020, og reglerne kan have ændret sig siden.

Sønderjylland/Slesvig-Holsten: Der er midt i januar 2021 igen kommet nye rejserestriktioner, og det kan være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder. Særligt for os i grænselandet, hvor der gælder helt særlige regler.

Som udgangspunkt er hele verden "farvet rød" i Udenrigsministeriet rejsevejledninger, hvilket slet og ret betyder, at alle rejser frarådes. Eller som flere har udtrykt det: Bliv hjemme.

Hvis man alligevel rejser ud, opfordrer de danske myndigheder til, at du tager en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark, og går i selvisolation, indtil man har et negativt prøvesvar på en PCR-test, som foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Annonce

Under 24 timer

De danske vejledninger skelner ikke mellem, om du opholder dig kort tid eller længere tid i udlandet. Mange taler om, at hvis blot man opholder sig kort tid i f.eks. Tyskland, så gælder test- og karantæneopfodringen ikke.  Det er ikke korrekt. Reglen om de 24 timer er en tysk regel.

De tyske regler betyder, at hvis du rejser til Slesvig-Holsten fra Danmark og opholder dig under 24 timer i delstaten, behøver du hverken gå i karantæne (i Tyskland), medbringe en negativ covid-19-test eller melde din ankomst til de tyske myndigheder.  Det er altså de regler, som tyskerne har lavet for udlændinge, der rejser ind i Tyskland.

Annonce

Må man køre over grænsen og handle?

De danske regler slår fast, at danskere og borgere bosat i Danmark, der pendler til Slesvig-Holsten, er undtaget fra de danske regler om test og selvisolation og fortsat kan pendle til Slesvig-Holsten. Men hvis man tænker, at den ugentlige indkøbstur over grænsen går under kategorien pendling, så er Udenrigsministeriet ret klar på dette punkt og skriver på dets hjemmeside: "Vi fraråder alle rejser, herunder også erhvervsrejser, til hele verden. Grænsehandel er ikke omfattet af undtagelserne".

Så reglerne for indkøbsturen over grænsen er altså, at alle rejser - også indkøbsture - frarådes. Hvis du alligevel krydser grænsen, opfordrer de danske myndigheder til, at du tager en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark og opfordrer samtidig kraftigt til at selvisolere sig i ti dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, der er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.


Så reglerne for indkøbsturen over grænsen er altså, at alle rejser - også indkøbsture - frarådes.

Fra artiklen


Annonce

Danskere kan altid komme hjem

Danske statsborgere, personer med bopæl i Danmark samt personer med gyldig opholdstilladelse i Danmark kan altid rejse ind i Danmark uanset formål og uden at medbringe en negativ covid-19-test. Det bemærkes dog, at der ved flyverejser fra udlandet til Danmark stilles krav om at fremvise en negativ covid-19-test, der er taget højst 24 timer inden ombordstigning. Personer, der tidligere er testet positiv for covid-19, kan dispenseres for dette krav med dokumentation for et positiv testresultat, der er taget mindst 14 dage før ombordstigning og maksimalt otte uger før ombordstigning.

Annonce

Pendlere der bor syd for grænsen

Personer med bopæl syd for grænsen i Slesvig-Holsten, som har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen - for eksempel et arbejde, skal kunne fremvise en negativ covid-19 test, der er taget højst syv dage inden indrejsetidspunktet. Et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Falck betyder desuden, at personer, der bor syd for grænsen og kan dokumentere, at de har arbejde i Danmark, fremover kan blive testet gratis.

Personer med bopæl i grænselandet, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål, kan stadig indrejse uden et anerkendelsesværdigt formål, men skal i stedet fremvise en negativ covid-19 test taget højst 24 timer inden indrejsetidspunktet.

Der stilles på nuværende tidspunkt ikke krav om, at covid-19-testen skal være af en bestemt type.

Kilder: Coronasmitte.dk, um.dk og rsyd.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Tre smittede familier tæt på at lukke Esbjerg Gymnasium: Borgmester kræver anden model for nedlukning

Annonce