Annonce
Danmark

Få overblikket, før du stemmer ved folketingsvalget: Det vil de 13 partier bruge din stemme til

Rasmus Paludan, Klaus Riskær Pedersen, Pia Olsen Dyhr, Søren Pape Poulsen, Nicolai Wammen (vikar for dengang sygdomsramte Mette Frederiksen), Kristian Thulesen Dahl, Morten Østergaard, Lars Løkke Rasmussen, Pernille Skipper, Anders Samuelsen, Uffe Elbæk, Pernille Vermund og Stig Grenov. Partiledere for de 13 opstillede partier var inviteret til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg for snart en måned siden, da valgkampen blev fløjtet i gang. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Onsdag morgen åbner valgstederne, og det afgøres, hvem der skal sætte retningen for Danmark i den kommende valgperiode. Avisen Danmark giver dig her overblik over de vigtigste mærkesager for alle 13 opstillede partier, så du ved, hvad din stemme skal arbejde for, inden du sætter dit kryds.

Brødtekst

Annonce

Socialdemokratiet

1. Socialdemokratiet vil stoppe besparelserne på velfærd og uddannelse. Med partiets 2025-plan vil det offentlige forbrug stige med omkring 0,8 pct. om året. Derudover vil Socialdemokratiet frigøre yderligere tre milliarder kroner til velfærd, så der eksempelvis kan komme bedre normeringer i børnehaver og flere sygeplejersker. Partiet vil oprette nærhospitaler og nærpoliti og sikre, at flere danskere får uddannelser og praktiserende læger tæt på.

2. Danmark skal være en grøn stormagt. Med en bindende klimalov vil Socialdemokratiet forpligte Danmark på, at vores udledning af drivhusgas skal være reduceret med mindst 60 procent i 2030. Partiet vil blandt andet indføre et klimabidrag fra landbruget og omstille transportsektoren. Samtidig vil partiet modvirke plastikforurening, have mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder.

3. Tidligere pension for nedslidte. Socialdemokratiet vil indføre en ny ret til tidlig folkepension, der skal gælde de mest nedslidte og dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet. Alle fortjener gode år på pension med tid til børn, børnebørn og fritidsinteresser, uden at kroppen forinden er blevet ødelagt.

Kilde: Socialdemokratiets presseafdeling

Dansk Folkeparti

1. Udlændingepolitikken skal strammes, og det såkaldte paradigmeskifte skal gennemføres fuldt ud. Det betyder langt flere hjemsendelser af udlændinge, en permanent og udbygget grænsekontrol samt asylstop. Det skal fremover først være muligt at få familiesammenføring i Danmark, hvis man har permanent ophold - typisk efter otte år i landet.

2. Ældre- og sundhedsområdet skal løftes. Dansk Folkeparti går til valg på en offentlig vækst på 0,65 procent, der skal give råd til samme velfærdsniveau som i dag, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år. Ældrechecken skal forhøjes med 11.000 kroner, og der skal afsættes en milliard kroner ekstra årligt til ældreområdet. Der skal indføres en garanti for, at alle over 80 kan få en plejebolig.

3. Danmark skal være i balance. Planen ”Syv trin til et Danmark i balance” skal være med til at sikre, at der i de kommende år flyttes flere statslige arbejdspladser og flere uddannelsespladser væk fra de største byer og ind i landet. Den kommunale velfærd skal være mere ensartet, så det ikke er postnummeret, der afgør det kommunale serviceniveau.

Kilde: Partiformand Kristian Thulesen Dahl

Venstre

1. Bedre vilkår for patienter og personale på sygehusene. Danskerne skal sikres den bedst mulige behandling, ved at der investeres i flere akutbiler og lokale sundhedshuse samt uddannes 2000 nye sygeplejersker og flere læger.

2. En bæredygtig fremtid. Partiet vil vi arbejde for rent drikkevand, en million klimavenlige biler, og at ingen nye bybusser og taxier må forurene eller udlede CO2 fra 2025. Danmark skal bevare sin grønne førerposition.

3. Udlændinge skal bidrage til fællesskabet. Der skal fortsat føres en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor de, der modarbejder fællesskabet, udvises, og hvor flygtninge rejser hjem, når det er muligt. Der skal stilles krav til dem, der er i Danmark, om at arbejde og bidrage til fællesskabet.

Kilde: Venstres center for kommunikation og politik/Venstres mærkesager

Enhedslisten

1. Et mere bæredygtigt samfund i forhold til natur, miljø og klima. Ændringerne skal ske på en socialt retfærdig måde, så der stadig er plads til at forbedre forholdene for dem, der har mindst i Danmark. Partiet vil blandt andet indføre en CO2-afgift på transport og i landbruget, der ikke rammer socialt skævt.

2. Flere varme hænder. Enhedslisten vil ansætte mere personale i skoler og børnehaver, på sygehusene og i ældreplejen. Med flere børn og ældre følger flere opgaver, og derfor vil partiet ansætte 27.000 flere personer i velfærden, der ifølge partiet er blevet udhulet.

3. Bedre økonomisk tryghed for samfundets svageste. Mennesker, som er ramt af sygdom, ledighed eller nedslidning på arbejdet skal have bedre hjælp. Partiet vil fjerne de særligt lave ydelser, som skaber fattigdom - blandt andet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen - samt forbedre mulighederne for at få førtidspension.

Kilde: Enhedslistens presseafdeling

Liberal Alliance

1. Ingen skat af de første 7000 kroner. Partiet vil hæve bundfradraget til 84.000 kroner for lønindkomster og fjerne arbejdsmarkedsbidraget på indkomst under bundfradraget. Det vil betyde, at man ikke skal betale skat af de første 7000 kroner, man tjener hver måned. Det vil give en skattelettelse for alle i arbejde på cirka 20.000 kroner om året.

2. Ingen registreringsafgift. Partiet vil sørge for, at danskere ikke skal betale dobbelt så meget for en god familiebil som eksempelvis svenskere og tyskere. Med en investeringsplan for infrastrukturen vil partiet samtidig sikre, at kapaciteten på vejene følger med.

3. Mere vækst og velstand i Danmark. For at have råd til velfærd i fremtiden vil partiet skabe bedre rammer for erhvervslivet og de privatansatte. Der er fremlagt en velstandsplan, der gør Danmark 100 milliarder kroner rigere og øger beskæftigelsen med 100.000. Effekterne skal give råd til at forbedre både den offentlige og den private velfærd.

Kilde: Partiformand Anders Samuelsen

Alternativet

1. Klimadagsordenen skal være altoverskyggende. Det nye folketing skal som det første tage udgangspunkt i, at vi befinder os i en klima-nødsituation. Derfor skal hele måden at føre politik på ændres. Al politik skal være klimapolitik, og der skal gøres op med Finansministeriets rammesættende rolle. I stedet skal der etableres et grønt superministerium, som sætter rammerne og vurderer al politik. Desuden skal al produktion af olie og gas i Danmark udfases.

2. Opgør med folkeskole og uddannelse. Børn og unge skal lære på en anden måde, der er langt mere fri og kreativ. Der skal gøres op med den seneste folkeskolereform, der gav blandt andet længere skoledage, faste læringsmål og mere styring. Skolerne skal sættes fri og tage udgangspunkt i de elever, de har.

3. Ulighed i samfundet nedbringes. Integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal fjernes for at skabe mindre fattigdom og ulighed.

Kilde: Politisk ordfører Rasmus Nordqvist

Radikale Venstre

1. Danmark skal være et grønt foregangsland. Partiet vil sætte et bindende mål for CO2-reduktion på 70 procent inden 2030 og sikre rent drikkevand og ren luft. Danmark skal have en million elbiler i 2030, og inden 2050 vil partiet udtage en tredjedel af de nuværende marker fra dyrkning for at opnå et klimavenligt og giftfrit landbrug.

2. Børns baggrund må ikke afgøre deres fremtid. Partiet vil ansætte 4500 flere pædagoger og videreuddanne pædagogmedhjælpere og dagplejere. Der skal investeres en milliard kroner i folkeskolen, og fattigdomsydelserne skal afskaffes. Alle skal have lige muligheder for at uddanne sig. Partiet vil stoppe 2-procent-besparelserne og afskaffe uddannelsesloftet.

3. Bedre integration. Partiet vil have blandede daginstitutioner, skoler og gymnasier. Flere med anden etnisk baggrund skal i arbejde. Flygtninge skal i gang fra dag ét. Og ingen skal være på kontanthjælp i mere end tre år.

Kilde: Radikale Venstres presseafdeling

Socialistisk Folkeparti

1. Minimumsnormeringer. SF vil ansætte 5000 flere pædagoger i landets daginstitutioner og lave en minimumsbemanding med én voksen til maksimalt tre vuggestuebørn og én voksen til maksimalt seks børnehavebørn.

2. Bindende klimalov. Partiet vil kunne måle på de igangsatte klimatiltag for at sikre sig, at der sættes skub i den grønne omstilling . Der er fremlagt en samlet klimaplan med 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser inden 2030, så Danmark lever op til Parisaftalen, der er en international aftale inden for FN’s klimakonvention.

3. Bekæmpe fattigdom. SF vil fjerne loftet over kontanthjælpen, som partiet udpeger som en af hovedårsagerne til, at et stigende antal børn vokser op i fattige familier. Initiativet skal sikre børn en god start i livet end de 64.500 børn, der ifølge SF i dag vokser op i fattigdom i Danmark.

Kilde: SF's presseafdeling

Det Konservative Folkeparti

1. Et mere nært sundhedsvæsen. De ansatte skal være flere og have bedre tid til omsorg, så alle danskere kan få hjælp og omsorg, når de har brug for det. Det betyder, at der skal uddannes mere sundhedspersonale, og alle danskere skal sikres adgang til en familielæge.

2. Vækst, lavere og enklere skat og bedre vilkår for erhvervslivet for at sikre velfærden. Partiet vil lette skatten på arbejde, bolig og biler, samtidig med at kernevelfærden løftes.

3. Stram og fornuftig udlændingepolitik. Flittige udlændinge, som bidrager og tager Danmark til sig, er der plads til, men kriminelle udlændinge skal udvises. Samtidig er der en opgave med at integrere dem, der allerede bor i landet. Flere skal i arbejde og lære at tale dansk.

Kilde: Partiformand Søren Pape Poulsen

Nye Borgerlige

1. Hård udlændingepolitik. Der skal indføres et stop for spontan asyl. Udlændinge, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent og efter første dom. Udlændinge her i landet skal forsørge sig selv. Retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab.

2. Jobcentrene skal lukkes. Jobcentrene svigter ifølge partiet de svage og gør almindelige arbejdsløse til klienter. Syge og nedslidte skal ikke piskes rundt i systemet. De skal have en førtidspension udelukkende baseret på en uafhængig lægefaglig vurdering. Partiet peger på, at jobcentrene koster mere end fire milliarder kroner om året alene i administration og beskæftiger flere end 9000 mennesker. Mennesker, der kunne frigives til gode og produktive job i den private sektor.

3. Mere selvbestemmelse. Lovene er blevet for mange og reglerne for svære, mener Nye Borgerlige. Politikerne blander sig for meget i danskernes liv og spilder milliarder af kroner på bureaukrati og projektmageri. Danskerne skal have lov at bestemme over flere af deres egne penge - både gennem lavere skatter og afgifter og ved at give danskerne mere direkte indflydelse i de nære samfund på skoler, dagtilbud og plejehjem.

Kilde: Partiformand Pernille Vermund

Stram Kurs

1. Over 100.000 muslimer skal deporteres. Partiet vil udvise enhver ikke-vestlig person, der ikke er dansk statsborger eller oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande. Der skal gennemføres lovgivning, der begrænser religiøs påklædning i det offentlige rum. Enhver strafbar lovovertrædelse begået af en ikke-dansker skal medføre udvisning straks.

2. Øget politistyrke og ret til at bære våben. Politistyrken skal øges til 30.000 politifolk. En betragtelig mængde skal udgøre et specialiseret udlændingepoliti, der alene har fokus på at opspore og udsende illegale migranter og i øvrigt medvirke til hjemsendelser af muslimer og andre, der ikke har grundlaget for at bo i Danmark, ved tvang. Danskere, der lever op til visse krav og årlig skydeprøve, kan få lov til at bære våben.

3. Jobcentrene skal nedlægges. Partiet mener, at hvis man kan arbejde, så vil man gerne arbejde. Ifølge Stram Kurs skal sygdom ikke vurderes af socialrådgivere eller af lægekonsulenter ansat af kommunen. Ved både syge og potentielle førtidspensionister skal der lægges afgørende vægt på den behandlende læges vurdering, og afgørelser og førtidspension må ikke udsættes i årevis.

Kilde: Stram Kurs' hjemmeside (partiet har ikke svaret på vores henvendelse).

Kristendemokraterne

1. Bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Partiet vil sikre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, tilskud til forældre der selv passer deres børn og 18 måneders barselsorlov. Kristendemokraterne har tidligere beskrevet det i "Børnenes finanslov". Man skal have ret til deltid.

2. Ret til at tænke, tro og tale frit, uanset hvem du er. Partiet vil arbejde imod forbud, der begrænser denne frihed.

3. Folkeskolen skal være bygget på kvalitet frem for kvantitet. Heldagsskolen skal afskaffes, og lærerne skal have bedre tid til at forberede sig. De nationale tests i folkeskolen skal afskaffes. Uddannelsesloftet skal afskaffes, så unge ikke begrænses i deres mulighed for at få en uddannelse. Fagligheden blandt underviserne skal vægtes højere end den nuværende "regnearkskultur".

Kilde: Kristendemokraternes presseafdeling

Klaus Riskær Pedersen

1. Omstrukturering af rygraden i skattesystemet. Udenlandske selskaber og udenlandske selskaber, der ejer selskaber her i landet, skal betale skat af deres omsætning. Der skal højere skat på renteindtægter, og partiet vil se på indkomsterne for udlejning af forretningsejendomme, så ikke-produktive kapitalindkomster også giver penge her i landet.

2. Mindre kontrol i den offentlige sektor. Partiet vil omstrukturere ledelsesmodellen i den offentlige sektor. Der skal være et større selvansvar i den enkelte institution over egne budgetter, og de skal selv kunne tilrettelægge deres arbejde, så kreativiteten, arbejdstilfredsheden og produktiviteten øges. I stedet for bare at ansætte flere lærere og pædagoger skal man starte med at få deres arbejdsforhold til at fungere. Partiet mener, at kontrol gør dem syge og får dem til at forlade jobbet.

3. Klimalov skal sikre grøn omstilling. Partiet vil have en klimalov med delmål for tre valgperioder. I den første valgperiode skal landbruget omlægges. I den efterfølgende vil man omstille tung erhvervstransport fra benzin og diesel til brint, gas, el og biobrændsel til fly. I den tredje afsluttes omstillingen af privatbilisme til el. I 2031 vil man dermed ligge under målsætningen i Parisaftalen.

Kilde: Partiformand Klaus Riskær Pedersen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce