Annonce
Danmark

Få overblikket: Forstå sagen om støjende kampfly på to minutter

F-35-kampflyene kommer til Skrydstrup fra 2023. Arkivfoto: Jacob Schultz.

1) Køb af kampfly

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly. Prisen for flyene er i alt 66,1 milliarder kroner.

Annonce

2) Tilbageholdt oplysninger

Jyllands-Posten har i flere artikler afdækket, hvordan Forsvarsministeriet i over to år tilbageholdt kritiske oplysninger om kampflystøj, og at de nye fly ville overskride støjgrænserne. Forsvarsministeriet afviser at have tilbageholdt oplysninger. Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, erkendte dog over for avisen Danmark i april, at han fortryder, at Forsvarsministeriet i 2015 ikke fremlagde oplysninger om, at fabrikanten forventede mere støj fra de nye kampfly.

3) Støjtal udskudt

Forsvarsministeriet gik i 2017 i gang med at lave nye støjberegninger. Derudover har indkøbet af kampflyene mødt kritik i Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har senere blåstemplet købet, men står fast på, at der fortsat er tvivl om, hvorvidt F-35 kan løse alle opgaver.

4) Chokerende støjtal

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger. Og konklusionen var chokerende for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

5) Lang tids uvished

Siden har naboerne i spænding ventet på, hvordan de bliver kompenseret. Fredag morgen kunne DR så løfte sløret for, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne. 117 husstande vil få tilbud om, at staten vil købe deres bolig, hvis de gerne vil flytte. Dermed er alle ubesvarede spørgsmål ikke besvaret. Avisen Danmark kunne i onsdagsavisen afsløre, at Haderslev Kommune ikke ønsker at føre tilsyn med støjen, da den ikke mener, at den kan varetage opgaven. Derfor ønsker de, at staten overtager. Men det vil staten ikke gå med til. Flere partier mener dog, at staten skal overtage tilsynet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce