Annonce
Danmark

Få overblikket: Forstå sagen om støjende kampfly på to minutter

F-35-kampflyene kommer til Skrydstrup fra 2023. Arkivfoto: Jacob Schultz.

1) Køb af kampfly

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly. Prisen for flyene er i alt 66,1 milliarder kroner.

Annonce

2) Tilbageholdt oplysninger

Jyllands-Posten har i flere artikler afdækket, hvordan Forsvarsministeriet i over to år tilbageholdt kritiske oplysninger om kampflystøj, og at de nye fly ville overskride støjgrænserne. Forsvarsministeriet afviser at have tilbageholdt oplysninger. Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, erkendte dog over for avisen Danmark i april, at han fortryder, at Forsvarsministeriet i 2015 ikke fremlagde oplysninger om, at fabrikanten forventede mere støj fra de nye kampfly.

3) Støjtal udskudt

Forsvarsministeriet gik i 2017 i gang med at lave nye støjberegninger. Derudover har indkøbet af kampflyene mødt kritik i Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har senere blåstemplet købet, men står fast på, at der fortsat er tvivl om, hvorvidt F-35 kan løse alle opgaver.

4) Chokerende støjtal

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger. Og konklusionen var chokerende for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

5) Lang tids uvished

Siden har naboerne i spænding ventet på, hvordan de bliver kompenseret. Fredag morgen kunne DR så løfte sløret for, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne. 117 husstande vil få tilbud om, at staten vil købe deres bolig, hvis de gerne vil flytte. Dermed er alle ubesvarede spørgsmål ikke besvaret. Avisen Danmark kunne i onsdagsavisen afsløre, at Haderslev Kommune ikke ønsker at føre tilsyn med støjen, da den ikke mener, at den kan varetage opgaven. Derfor ønsker de, at staten overtager. Men det vil staten ikke gå med til. Flere partier mener dog, at staten skal overtage tilsynet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Indbrud på Leosallé

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Sønderborg

Nyt liv i den gamle forskerpark

Kolding

Udvalgsformand efter kritik: Patienter i manuelle kørestole skal bruge gammel indgang

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];