Annonce
Aabenraa

Få overblikket her: Sådan fejres Dannebrogs 800 år i Aabenraa

Sagnet siger, at da Valdemar Sejr vendte tilbage fra triumftoget i Estland, valgte han at sejle til Aabenraa, hvor han ved Kongehøjen i Hjelm Skov for første gang præsenterede Dannebrog for danerne. Derfor er Kongehøjen et centralt omdrejningspunkt i fejringen af Dannebrog, når det på lørdag fylder 800 år. Foto: Mette Christine Schulz
Lørdag den 15. juni fylder Dannebrog 800 år. Det fejres over tre dage i Aabenraa, hvor sagnet siger, at Valdemar Sejr sejlede til Kongehøjen efter Estlandstogtet i 1219 på vej til Urnehoved Tingsted, hvor den forsamlede folkemængde for første gang fik lejlighed til at se det fra himlen faldne Dannebrog. Her får du et overblik over alle arrangementerne i forbindelse med fejringen.

Fredag den 14. juni: Kong Valdemar i Aabenraa (arrangeret af Kongehøjskolen):

Klokken 10: Kong Valdemar ankommer sejlende til Sønderstrand. Her modtages han af hundredvis af børn og voksne. Herefter er der afgang i samlet march med Kong Valdemar fra Sønderstrand til Arena Aabenraa.

Klokken 11.30: Kong Valdemar modtager Dannebrog, som falder ned fra himlen over Arena Aabenraa. Herefter samlet march mod Kongehøjen.

Klokken 12.30: Ankomst til Kongehøjen, hvor kongen udråber flaget til nationalflag.

15. juni (Valdemarsdag): Aktiviteter i indre by (arrangeret af Shop-i-City og spejderne)

Nørretorv:

Klokken 11: Åbning af festdagen ved borgmester Thomas Andresen.

Klokken 11-13.00: Byløb starter og slutter.

Spejderne skaber i løbet af dagen en markering af flagjubilæet, som spejdernes fane og Dannebrog indgår i. Nørreport danner ligeledes rammen om bålhygge med bagning af potte-brød og andre lækkerier.

Storetorv: Spejdere bygger klatretårn, til glæde og brug for børn i alle aldre. Biavlerforeningen slynger honning, viser hvordan man laver honning og giver smagsprøver.

Kirkepladsen: Aktivitet med bålfade samt bagning af pandekager og skumfiduser/mariekiks til børn i alle aldre.

Kongens Forhøjning: Festgudstjeneste (arrangeret af Aabenraa Provsti)

Klokken 11.30: Afgang fra Skovtrolden på Hjelmalle med Den Sønderjyske Garde og faner i front.

Klokken 12.00 ved Kongehøjen: Borgmester Thomas Andresen byder velkommen. Salmesang og prædiken ved Biskop Marianne Christiansen.

16. juni 2019: Rundtur til vigtige steder vedrørende sagnet om Dannebrog (arrangeret af Byhistorisk Forening Aabenraa) TUREN ER UDSOLGT

Klokken 13.00: Samtidig afgang i bus fra henholdsvis Folkehjem og Borgerhuset, Rødekro.

Klokken 13.30: Guiden Hrolff Thorulf tager imod på Kalvø og fortæller om hvordan Valdemar Sejr her præsenterede flaget. Guiden fortæller kort om ”Det maritime Kalvø”, mens medbragt kaffe og kage bliver nydt.

Klokken 14.30 afgang til Kongehøjen i Hjelm Skov: Historiker Lars Henningsen vil fortælle om, hvordan Dannebrog blev præsenteret her, om Kongehøj sagnet, samt om Dannebrogs betydning gennem tiderne.

Klokken 15.45 afgang til Urnehoved Tingsted: Leder af rigsarkivet i Aabenraa, Hans Schultz Hansen, vil berette om hvordan Dannebrog blev præsenteret her. Han vil endvidere fortælle om det gamle Urnehoved Tingsted. Efter foredraget sluttes eftermiddagen med en Valdemar Sejr sandwich med en Valdemar øl eller vand til.

Cirka klokken 17.45 kører bussen tilbage til Aabenraa og Rødekro.

20. juli klokken 10 på Pebersmarkvej Rens: Flagpremiere: Danmarks største Dannebrogsflag falder for første gang ned fra himlen. Det sker i luftrummet over Rens i forbindelse med ringriderfesten. Arrangør: Museum Mellem Slesvigs Grænser, Rens.

Annonce
Aabenraa Kommune har tidligere sat penge af til en renovering af Kongehøjen i Hjelm Skov, og resultatet kan blandt andet ses under gudstjenesten Valdemarsdag. Der er tale om renovering af selve højen, som nu er udstyret med bænke og et nyt gelænder. Foto: Mette Christine Schulz
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce