Annonce
Danmark

Få overblikket: Tre vigtige nedslag i duellen mellem Løkke og Mette

Med to uger til valget fører Mette Frederiksen (S) stort i meningsmålingerne. Onsdag var hun i debat med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Aabenraa. Foto: Timo Battefeld
Sundhed, økonomi og balancen mellem land og by var de tre primære temaer under onsdagens debat mellem statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Her er tre vigtige nedslag i duellen.

Brødtekst

Annonce

1) Stephanie Lose blev kastebold

Da diskussionen faldt på sundhed, herunder regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform, der lægger op til at nedlægge regionsrådene, blev Region Syddanmarks formand, Stephanie Lose (V), hovedperson.

Lose er nemlig gået imod sit parti, idet hun kritiserer sundhedsreformen for at fjerne et vigtigt demokratisk element i form af regionsrådene. Denne uenighed var Mette Frederiksen under debatten hurtig til at gentage.

- Jeg er glad for, at der findes en Venstre-kvinde, jeg godt kan lide, sagde Mette Frederiksen, hvorefter salen brød ud i latter.

2) Uddannelser ud i landet

Danmark er blevet alt for centraliseret, og som en del af løsningen skal man kunne uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske og lærer uden for de store byer. Sådan lød den klare melding fra Mette Frederiksen, der under debatten sendte en åben invitation til Lars Løkke Rasmussen.

- Skal vi to lave en konkret plan for at flytte 60 procent af velfærdsuddannelserne ud af de store byer? Og skal vi lave en aftale om, at de 13 VUC'er, der står til at lukke, ikke lukker, lød det fra Socialdemokratiets partiformand.

Lars Løkke Rasmussen ønskede dog ikke at give håndslag på det ifølge ham ukonkrete forslag, fordi han mente, det var opfundet til lejligheden.

3) Her skal pengene findes

En stor del af debatten gik på, hvordan milliarderne i den danske statskasse skal bruges, men statsministerkandidaterne rundede af med at diskutere, hvor pengene egentlig skal komme fra. Her blev forskellene på de to partier for alvor tydelige.

Mens Socialdemokratiet går til valg på at øge eksempelvis arveafgiften for folk, der arver mere end tre millioner kroner og når en virksomhed overdrages til næste generation, vil Venstre øge fradraget for eksempelvis iværksættere, så det bliver mere attraktivt at starte virksomhed i Danmark og dermed generere flere penge til fælleskassen.

Mette Frederiksen efterlyste en mere konkret økonomisk politik fra Venstre, mens hun selv plæderede for at belønne virksomheder, der forsker og investerer. Lars Løkke Rasmussen henviste til den økonomiske politik, som Venstre har ført som en del af regeringen, hvor skattelettelser ifølge Løkke har gavnet væksten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce