Annonce
Esbjerg

Få politikere ville beskytte bevaringsværdig ejendom

Denne bevaringsværdige bygning på Bøjhøjvej ved Gredstedbro kan snart være fortid, efter at et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften gav ejeren tilladelse til at rive det ned. Foto: Esbjerg Kommune
Det bevaringsværdige hus på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro må gerne rives ned, besluttede et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften efter en lang, indædt debat. Socialdemokratiet og Enhedslisten stod alene med ønske om bevaring af huset fra 1902.

Esbjerg Kommune: Socialdemokratiet og Enhedslisten stod ret alene med deres ønske om at beskytte en bevaringsværdig ejendom i kategori 3 på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro mandag aften, da sagen - som begæret af samme parti - endte i byrådssalen.

Sagen går kort fortalt ud på, at et flertal i Plan & Miljøudvalget på et ekstraordinært møde i sidste uge besluttede at give tilladelse til at rive den bevaringsværdige ejendom, der ejes af parret Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann fra Gredstedbro, ned. Udvalgsformand Karen Sandrini (S) sagde - i lighed med forvaltningens indstilling samt anbefalingen fra Sydvestjyske Museer - nej til nedrivning, men kom i mindretal i sagen og begærede den derfor til afgørelse i byrådet.

SFs medlem af Plan & Miljøudvalget, Jørn Boesen Andersen, kunne ikke være tilstede på det hasteindkaldte udvalgsmøde, men han kunne i byrådssalen oplyse, at han havde været på besigtigelse på stedet og ikke støttede en bevaring af ejendommen - blandt andet fordi den er stærkt medtaget, og fordi den ikke er beliggende i et samlet kulturmiljø, men derimod står alene i det åbne land. Samme begrundelse havde Venstre, da sagen blev behandlet på udvalgsmødet.

Annonce

Vi har 6.000 bevaringsværdige bygninger i Esbjerg Kommune - dem løber vi ikke tør for hverken i dag eller i morgen.

Henrik Andersen (V)

Øjebæer

Dansk Folkepartis Hans K. Sønderby udtrykte bekymring med hensyn til den kommunale praksis i forhold til ejendomme, der har fået prædikatet bevaringsværdig i Kommuneatlas.

- I registreringen er et relativt stort antal ejendomme blevet vurderet til at være bevaringsværdige i forskellige grader af forskellige årsager. Denne bevaringsværdige klassifikation er blevet misbrugt til at opnå en gratis fredning gennem en administrationspraksis i byggesagsbehandling eller efter planloven. Planloven giver en erstatningsfri binding i et lokalplanområde, hvor en fredningssag er forbundet med økonomiske konsekvenser for samfundet, lød det fra Sønderby, der videre mente, at den anvendte praksis er udtryk for en stærk overfortolkning og "ofte fører til, at ejendomme med ringe bygningskvalitet ender i forfald og som det, der af naboer betegnes som en øjebæ".

Indædt debat

Derefter gik der for alvor politisk duel i sagen. Anne Marie Geisler Andersen (R) meddelte, at hun deler museets bevarings-holdning, men dog kunne have støttet nedrivning, hvis der havde været indføjet en passus i sagen om, at ejendommen skulle bygges op på samme måde igen. Det fik Karen Sandrini til at reagere skarpt:

- Det interesserer mig ikke, at der kommer noget lignende. De kan bygge en svensk bjælkehytte eller en iglo bagefter - når den oprindelige ejendom er væk, så er den væk, og så kunne det ikke være mere ligegyldigt, hvad der kommer til at ligge der istedet.

Venstres Henrik Andersen havde haft fat i kuglerammen:

- Vi har 6.000 bevaringsværdige bygninger i Esbjerg Kommune - dem løber vi ikke tør for hverken i dag eller i morgen. Folk køber et hus for at kunne bo i det, ikke for at fornøje dem, der kører forbi, lød det bl.a.

Enhedslistens Sarah Nørris fandt Henrik Andersen meget underholdende, men erklærede med henvisning til de nye ejere af Bøjhøjvej 4, at man ikke bør købe en bygning uden at undersøge dens tilstand først og gøre sig klart, om man kan løfte renoveringsopgaven.

- Og så er det meget muligt, ejendommen ikke ligger i et sammenhængende kulturmiljø, men historie og kulturarv er også fritliggende huse og landejendomme. Det er da hamrende ærgerligt, hvis de alle rives ned, sagde Nørris blandt andet.

Ejendommen

  • Det oprindelige anlæg på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro består af et stuehus i røde teglsten med tag bestående af røde tegl. Huset er opført i 1902.
  • Tilhørende er to udlænger, som er opført i henholdsvis 1902 og 1952. Længerne anvendes som ladebygning og stald. Disse er ikke bevaringsværdige.
  • Ifølge forvaltningen på Esbjerg Kommune er der tale om et velbevaret anlæg, som befinder sig i det åbne land. Ejendommen er dog ikke beliggende i et kulturmiljø.
  • Ejeren ønsker stuehuset nedrevet grundet en væsentlig økonomisk udgift forbundet med renovering af stuehuset.

Afstemning

De Konservatives May-Britt Andrea Andersen havde også været på besigtigelse og roste SF for at være på den fornuftige side sammen med andre, der støtter nedrivning. Hans Erik Møller (S) undrede sig til gengæld højlydt over, at Venstre-folkene henviste til, at ejendommen ikke ligger i et sammenhængende kulturmiljø:

- Vi havde en lignende sag for nylig, hvor ejendommen befandt sig i et sammenhængende kulturmiljø, men det tog I da ikke hensyn til, lød det fra socialdemokraten, hvis partifælle, Connie Geissler understregede behovet for bevaring af gamle huse ved at sammenligne med den bevarende lokalplan i Gl. Hjerting, hun selv kæmpede så indædt for i sin tid.

Lige lidt hjalp det - bygningen må nu rives ned, for Venstre, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, De Konservative og SF stemte for nedrivning, S og EL imod og De Radikale stemte blankt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce