Annonce
Esbjerg

Få politikere ville beskytte bevaringsværdig ejendom

Denne bevaringsværdige bygning på Bøjhøjvej ved Gredstedbro kan snart være fortid, efter at et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften gav ejeren tilladelse til at rive det ned. Foto: Esbjerg Kommune
Det bevaringsværdige hus på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro må gerne rives ned, besluttede et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften efter en lang, indædt debat. Socialdemokratiet og Enhedslisten stod alene med ønske om bevaring af huset fra 1902.

Esbjerg Kommune: Socialdemokratiet og Enhedslisten stod ret alene med deres ønske om at beskytte en bevaringsværdig ejendom i kategori 3 på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro mandag aften, da sagen - som begæret af samme parti - endte i byrådssalen.

Sagen går kort fortalt ud på, at et flertal i Plan & Miljøudvalget på et ekstraordinært møde i sidste uge besluttede at give tilladelse til at rive den bevaringsværdige ejendom, der ejes af parret Simon Brodersen og Nanna Emilie Westermann fra Gredstedbro, ned. Udvalgsformand Karen Sandrini (S) sagde - i lighed med forvaltningens indstilling samt anbefalingen fra Sydvestjyske Museer - nej til nedrivning, men kom i mindretal i sagen og begærede den derfor til afgørelse i byrådet.

SFs medlem af Plan & Miljøudvalget, Jørn Boesen Andersen, kunne ikke være tilstede på det hasteindkaldte udvalgsmøde, men han kunne i byrådssalen oplyse, at han havde været på besigtigelse på stedet og ikke støttede en bevaring af ejendommen - blandt andet fordi den er stærkt medtaget, og fordi den ikke er beliggende i et samlet kulturmiljø, men derimod står alene i det åbne land. Samme begrundelse havde Venstre, da sagen blev behandlet på udvalgsmødet.

Annonce

Vi har 6.000 bevaringsværdige bygninger i Esbjerg Kommune - dem løber vi ikke tør for hverken i dag eller i morgen.

Henrik Andersen (V)

Øjebæer

Dansk Folkepartis Hans K. Sønderby udtrykte bekymring med hensyn til den kommunale praksis i forhold til ejendomme, der har fået prædikatet bevaringsværdig i Kommuneatlas.

- I registreringen er et relativt stort antal ejendomme blevet vurderet til at være bevaringsværdige i forskellige grader af forskellige årsager. Denne bevaringsværdige klassifikation er blevet misbrugt til at opnå en gratis fredning gennem en administrationspraksis i byggesagsbehandling eller efter planloven. Planloven giver en erstatningsfri binding i et lokalplanområde, hvor en fredningssag er forbundet med økonomiske konsekvenser for samfundet, lød det fra Sønderby, der videre mente, at den anvendte praksis er udtryk for en stærk overfortolkning og "ofte fører til, at ejendomme med ringe bygningskvalitet ender i forfald og som det, der af naboer betegnes som en øjebæ".

Indædt debat

Derefter gik der for alvor politisk duel i sagen. Anne Marie Geisler Andersen (R) meddelte, at hun deler museets bevarings-holdning, men dog kunne have støttet nedrivning, hvis der havde været indføjet en passus i sagen om, at ejendommen skulle bygges op på samme måde igen. Det fik Karen Sandrini til at reagere skarpt:

- Det interesserer mig ikke, at der kommer noget lignende. De kan bygge en svensk bjælkehytte eller en iglo bagefter - når den oprindelige ejendom er væk, så er den væk, og så kunne det ikke være mere ligegyldigt, hvad der kommer til at ligge der istedet.

Venstres Henrik Andersen havde haft fat i kuglerammen:

- Vi har 6.000 bevaringsværdige bygninger i Esbjerg Kommune - dem løber vi ikke tør for hverken i dag eller i morgen. Folk køber et hus for at kunne bo i det, ikke for at fornøje dem, der kører forbi, lød det bl.a.

Enhedslistens Sarah Nørris fandt Henrik Andersen meget underholdende, men erklærede med henvisning til de nye ejere af Bøjhøjvej 4, at man ikke bør købe en bygning uden at undersøge dens tilstand først og gøre sig klart, om man kan løfte renoveringsopgaven.

- Og så er det meget muligt, ejendommen ikke ligger i et sammenhængende kulturmiljø, men historie og kulturarv er også fritliggende huse og landejendomme. Det er da hamrende ærgerligt, hvis de alle rives ned, sagde Nørris blandt andet.

Ejendommen

  • Det oprindelige anlæg på Bøjhøjvej 4 ved Gredstedbro består af et stuehus i røde teglsten med tag bestående af røde tegl. Huset er opført i 1902.
  • Tilhørende er to udlænger, som er opført i henholdsvis 1902 og 1952. Længerne anvendes som ladebygning og stald. Disse er ikke bevaringsværdige.
  • Ifølge forvaltningen på Esbjerg Kommune er der tale om et velbevaret anlæg, som befinder sig i det åbne land. Ejendommen er dog ikke beliggende i et kulturmiljø.
  • Ejeren ønsker stuehuset nedrevet grundet en væsentlig økonomisk udgift forbundet med renovering af stuehuset.

Afstemning

De Konservatives May-Britt Andrea Andersen havde også været på besigtigelse og roste SF for at være på den fornuftige side sammen med andre, der støtter nedrivning. Hans Erik Møller (S) undrede sig til gengæld højlydt over, at Venstre-folkene henviste til, at ejendommen ikke ligger i et sammenhængende kulturmiljø:

- Vi havde en lignende sag for nylig, hvor ejendommen befandt sig i et sammenhængende kulturmiljø, men det tog I da ikke hensyn til, lød det fra socialdemokraten, hvis partifælle, Connie Geissler understregede behovet for bevaring af gamle huse ved at sammenligne med den bevarende lokalplan i Gl. Hjerting, hun selv kæmpede så indædt for i sin tid.

Lige lidt hjalp det - bygningen må nu rives ned, for Venstre, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, De Konservative og SF stemte for nedrivning, S og EL imod og De Radikale stemte blankt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce