Annonce
Kolding

Få timer før afgørelsen: Store brancheorganisationer vil have ministre til at forhindre lukning af Kolding Havn

Et stort flertal i Kolding Byråd vil lukke Kolding Erhvervshavn. Nu forsøger en stribe store brancheorganisationer at stoppe beslutningen. Foto: Søren E. Alwan

Nu trækkes tre ministre ind i sagen om Kolding Byråds lukning af erhvervshavnen i Kolding. Det er uholdbart, at havnelukninger kan træffes på lokalt plan, mener seks brancheorganisationer.

Kolding: Seks store brancheorganisationer trækker nu tre ministre ind i sagen om Kolding Byråds aftale om at lukke Kolding Erhvervshavn til fordel for boliger og rekreative områder i løbet af de næste 25 år i takt med, at havnevirksomhederns lejekontrakter udløber.

Organisationerne opfordrer ministrene til at undersøge lovligheden af beslutningen - og hvis den er lovlig så nøje overveje, hvordan de danske havnes fremtid fremover reguleres på nationalt plan og ikke af de enkelte kommuner.

Det er direktørerne for DI Transport, Landbrug og Fødevarer, Danske Maritime, Danmarks Skibsmæglerforening, Danske Speditører og Danske Havnevirksomheder, der henvender sig til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Aftalen

Byrådets seks partier, S, R, SF, DF, V og EL har indgået en historisk aftale om fremtiden for Kolding Havns udvikling.

Aftalen indebærer, at erhvervshavnen nedlægges i takt med, at virksomhedernes lejekontrakter udløber eller opsiges. Det kan vare op til 25 år.

Nu skal en detaljeret fremtidsplan beskrive, hvordan hele havneområdet udvikles til ny by med boliger, caféer, service-erhverv, fritidsfaciliteter med mere.

Kolding Havn er en kommunalt ejet selvstyrehavn, der udlejer arealer til virksomheder.

Beslutningen om at lukke havnen vedrører 17 virksomheder med i alt cirka 200 ansatte.

Uholdbart

I et brev til ministrene skriver organisationerne, at Kolding Havn er "en vigtig erhvervshavn, som udgør et knudepunkt i dansk infrastruktur, og som har en betydning, der rækker langt ud over Kolding Kommune. Alligevel mener byrådet i Kolding at have retten til at lade de eksisterende lejekontrakter udløbe og derefter byomdanne denne vigtige infrastruktur. Det er uholdbart, at forsyningen af Danmark på denne måde bliver forringet og fordyret".

Derfor mener organisationerne, at spørgsmålet om havnearealers anvendelse og havnenes fortsatte eksistens ikke udelukkende kan være en lokal beslutning.

"Det må være et nationalt anliggende. Det bør ikke overlades til den enkelte kommune at tage så væsentlige beslutninger om infrastrukturen på denne måde", skriver de seks direktører i deres brev.

De opfordrer direkte ministrene til at undersøge, om staten på nogen måde kan forhindre kommunens afvikling af havnen, og de beder om, at Rådet for Danske Erhvervshavne indkaldes til en drøftelse af problemstillingen.

Annonce

Implicit

Godt to timer før Kolding Byråds beslutning tirsdag aften om at lukke erhvervhavnen modtog borgmester Jørn Pedersen (V) minister-brevet fra de seks organisationer med sindsro.

Med hensyn til lovligheden forklarer han, at Kolding Kommune har rådført sig med Kommunernes Landsforening.

- Og selvfølgelig er vores beslutning lovlig. Det ligger jo implicit i, at Kolding Havn er en kommunal selvstyrehavn, at vi kan træffe beslutninger om den, siger han.

Borgmesteren hæfter sig ved, at de seks organisationer ikke selv er sikre i deres vurdering.

- De skriver jo, at de - såfremt beslutningen er lovlig - ønsker en fremtidig dialog om de danske havnes fremtid, påpeger han og oplyser i øvrigt, at Kolding Byråds historiske beslutning tirsdag aften træffes under forudsætning af, at alle elementer i den er lovlige.

Annonce
Kolding For abonnenter

53-årige Anette er naboven:  - Jeg hørt, at tyvenes værste fjende er skiltet med nabohjælp

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Enlig mor søger julehjælp, og det skammer hun sig ikke over: Bare drengene kommer godt i vej

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus til salg: - Folk vil blive triste, men måske skal det være guldsmed eller bolig

EfB

Dagens målmandshelt havde ondt af sine holdkammerater: Men jeg er klar til at stå igen, hvis træneren vil have det

Kultur

- Vi snakkede aldrig om det hos os: Pårørende og skuespillere besøgte grave inden gallapremieren på 'Hvidstengruppen II'

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Sydjylland For abonnenter

Biancas ’Bøvleøre’ skrev altid en godmorgen-besked: Den sidste sendte den 36-årige far til to, få minutter før han døde

Kolding

Retsmøde i Kolding aflyst: Kvinde hjemtaget fra Syrien forlænger frivilligt fængsling

Erhverv For abonnenter

150 håndværkere er i sving: Se billederne fra Viking Links gigantiske byggeri i Revsing

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Haderslev

Lokale fjernvarme-tilhængere slog til: Og så kom Marstrup også på kortet

Sydjylland For abonnenter

Sønderjysk kommune brugte millioner på ældreboliger, som ingen ville bo i: Nu skal 34-årige Jessie give de ældre lyst til at bo på landet

Vejen

Julefrokost i Medius med ny restriktion: Bierpong strengt forbudt

Annonce