Annonce
Livsstil

Får min hustru min tjenestemandspension udbetalt, når jeg dør?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann - jeg er separeret, men ikke skilt, fra min tidligere hustru. Vi har et fælles barn, og jeg har et barn fra et andet forhold. Vi er begge tjenestemænd, hun er stadigvæk aktiv, og jeg er pensioneret. I tilfælde af min død vil min tjenestemandspension så blive udbetalt til min hustru?

Jeg ser frem til dit svar.

Hilsen Lars

Annonce

! Hej Lars - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse.

Såfremt du og din hustru fortsat er separeret, eller hvis I bliver skilt, kan din hustru bevare retten til ægtefællepension efter din død i visse tilfælde.

Det afgørende er, hvornår I blev separeret, idet loven om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse trådte i kraft 1. januar 2007, hvilket er det afgørende skæringstidspunkt for, hvilke betingelser der skal være opfyldt.

I det tilfælde, hvor I blev separeret før 1. januar 2007, og hvor I ikke er blevet skilt før dødsfaldet, har din hustru ret til ægtefællepension efter de almindelige regler, hvis det opløste ægteskab var indgået:

- inden du som den afdøde tjenestemand fyldte 65 år.

- før du som tjenestemand blev afskediget med ret til tjenestemandspension.

- mindst tre måneder før dødsfaldet.

Er I blevet skilt eller separeret 1. januar 2007 eller senere, kan der være ret til ægtefællepension, hvis:

- din hustru ikke har giftet sig igen.

- jeres ægteskab har varet i mindst fem år, inden datoen for separationen eller skilsmissen.

- det ikke er bestemt i vilkårene for separationen/skilsmissen, at retten til ægtefællepension bortfalder.

- det er et vilkår for separationen/skilsmissen, at tjenestemanden har pligt til at betale underholdsbidrag. Dette skal enten være et underholdsbidrag, som Familieretshuset har fastsat, eller være et af jer aftalt bidrag.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce