Annonce
Indland

Fælden klappede: Motorcyklist kørte 223 kilometer i timen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fartgrænse blev overskredet med 130 kilometer i timen, da 45-årig mand kørte for stærkt på Midtjyske Motorvej.

Man måtte maksimalt køre med en hastighed på 90 kilometer i timen på strækningen i Midtjylland.

Men det var en 45-årig motorcyklist tilsyneladende ligeglad med, da han drønede afsted på Midtjyske Motorvej.

Han trak i hvert fald så hårdt i gashåndtaget, at speedometeret rundede 220 - og motorcyklisten gjorde sig dermed skyldig i en opsigtsvækkende fartoverskridelse.

Tirsdag er manden ved Retten i Herning blevet idømt en bøde på 11.000 kroner for at have kørt 223 kilometer i timen på en del af Midtjyske Motorvej, hvor den højeste tilladte fart var 90.

Det skriver Retten i Herning på sin hjemmeside.

Manden har erkendt at have kørt for stærkt, men ikke så stærkt, som politiet ud fra sine måleinstrumenter har dokumenteret.

Foruden bøden har sagen resulteret i en ubetinget frakendelse af motorcyklistens kørekortet i seks måneder.

Motorcyklens hastighed blev målt af en motorcykelpatrulje over en strækning på cirka 1280 meter med en såkaldt trip-track.

Trip-track er et mobilt instrument, der udregner køretøjers gennemsnitshastighed ud fra en tid- og distancemåling mellem to punkter.

Instrumentet kan aktiveres, når en politibil eller -motorcykel kører bag den trafikant, der menes at køre for hurtigt.

/ritzau/

Annonce
Referat af dommen fra Retten i Herning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce