Annonce
Erhverv

Fælles EU-regler for droner kræver ejerregistrering

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Fra 2020 skal ejere af droner over hele EU været registreret, og dronerne skal kunne identificeres.

Fra næste sommer vil der være fælles regler for droner i EU.

Reglerne vil erstatte regler, der måtte gælde nationalt i medlemsstater, og formålet er dels at gøre det mere sikkert at flyve med droner, dels at gøre aktiviteterne lettere på tværs af landegrænser.

Det meddeler EU's kontor for luftfartssikkerhed (EASA) om en delegeret retsakt, der er offentliggjort tirsdag.

En delegeret retsakt vedtages af EU-Kommissionen på baggrund af en høring i en ekspertgruppe. Både EU-landene og Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gøre indsigelse i processen.

De nye regler balancerer ifølge EASA's direktør, Patrick Ky, et ønske om at beskytte borgernes privatliv og muligheden for at kunne flyve frit.

- Europa bliver den første region i verden med et omfattende sæt regler, der skal gøre aktiviteter med droner sikre, farefri og bæredygtige. Både droner til kommercielle formål og fritidsaktiviteter, siger direktøren.

De fælles regler vil ifølge direktøren fremme investeringer, nyskabelse og vækst i sektoren.

Reglerne omfatter tekniske såvel som driftsmæssige krav for droner.

Droneejere skal lade sig registrere i det medlemsland, hvor de bor, eller hvor de flyver med dronen.

Det fremgår blandt andet, at droner skal kunne identificeres, så myndigheder kan følge dem, hvis det er nødvendigt.

Det skal bidrage til, at man undgår situationer som i 2018, da store lufthavne ved London måtte indstille flyvninger i perioder på grund af meldinger om en eller flere drone nær banen, hvor fly letter og lander.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce