Annonce
Tarm

Fælles nøglehus er blevet en kæmpe succes: Måtte sige nej til flere fester i sensommeren

Maja Johnsen, formand for VGU, og Thomas Jensen, formand for fælleshuset, håber, at huset kommer til at skabe endnu flere aktiviteter i lokalområdet. Foto: Christian Baadsgaard
Coronaen kom på tværs, lige efter at Fælleshuset Lønborg Vostrup åbnede sin nye hal. Men lysten til at komme ud blev bare stærkere, og nu strømmer det ind med nøgle-lejere.

LØNBORG-VOSTRUP: Man bygger en 500 kvadratmeter stor hal, åbner den - og knap tre måneder senere lukker det hele ned på grund af corona...

En værre begyndelse kunne hallen til Fælleshuset Lønborg Vostrup, der stod klar i julen 2019, ikke få. Men til gengæld har de lange nedlukninger gjort interessen så meget større, så da den åbnede igen, begyndte der at ske ting og sager. Nu har folk fået nok af at sidde hjemme.

- Vi har solgt flere nøgler end vi gjorde før coronaen. Jeg har ikke tallene, men det er markant flere, fortæller Thomas Jensen, der er formand for fælleshuset.

Annonce

Kan selv låse sig ind

Huset er et såkaldt nøglehus, hvor man betaler 1000 kroner for en nøgle, der så kan bruges i et år. Så kan man benytte huset alt det, man vil, for man låser sig selv ind.

Hvis eksempelvis en nøgleejer har besøg, og der skal hygges med nogle aktiviteter, kan ejeren og gæsterne køre hen og måske spille badminton eller hockey. Da der tit er folk i hallen i forvejen, kan det endda være, at de får nogle at spille imod.

Man kan også leje stedet helt eller delvist, så man har det helt for sig selv, og faktisk er der meget stor rift om den lige nu. I august og september har det været nødvendigt at sige nej til mange fester.

De frivillige bag fælleshuset oplever endda, at folk kommer langvejs fra for at være med. Indtil videre har fælleshuset vist sig at være en rigtig god katalysator for det lokale nærvær, for det er stedet, hvor borgerne kommer hinanden ved.

- Jeg synes ikke, vi har haft så meget sammenhold før, som vi har nu, konstaterer Thomas Jensen.

Annonce

Får meget for 1000 kroner

Den betragtning er Laila Dyrvig meget enig i. Hun har boet i området siden 2001, og siden fælleshuset er kommet, har hun mødt masser af lokale folk, som hun i de 20 år ikke har set andre steder.

- Jeg synes, man får rigtig meget for pengene, fortæller hun om det årlige kontingent på 1000 kroner for at leje en nøgle.

Laila Dyrvig og datteren Maja Dyrvig-Vestergaard har stor fornøjelse af huset, og kontingentet på 1000 koner årligt er godt givet ud. Det giver familien mange gode timer i fælleshuset. Foto: Christian Baadsgaard

Hendes børn kan selv tage nøglen, og så sender de en snap til kammeraterne om, at det er tid at mødes. De store børn mødes til pizza, og det er blevet et sted, som familien har fået rigtig meget fornøjelse af.

- Det er et sted, der appellerer til hygge og aktivitet, siger Laila Dyrvig.

Annonce

Alle kan være med

Fælleshuset er ikke bare et projekt for folk i Lønborg-Vostrup, men også for alle andre steder i kommunen. Således er folk fra andre byer meget velkomne til at købe en nøgle og benytte sig af de fælles faciliteter.

Selvom fælleshuset er kommet godt i gang, er der plads til meget mere. Tirsdag aften var der sangaften i huset, hvor Sanglærken & Sebastian kom forbi - og faktisk var det første gang, at fælleshusets hal dannede ramme om et offentligt arrangement.

Og der er endnu mere på vej. Næste arrangement er ølsmagning med Varde Bryghus den 12. november. Håbet er nemlig, at flere får øjnene op for de mange muligheder, som huset rummer, og dermed også at få skabt endnu flere aktiviteter i området.

Første fællesarrangement i hallen - halvandet år efter at den stod klar - var fællessang med Sanglærken og Sebastian. Til november bliver der ølsmagning, og det er aktiviteter, der skal vise husets muligheder. Foto: Christian Baadsgaard

- Vi vil gerne vise, hvad huset kan bruges til og gerne en vifte af forskellige ting. Det er jo tænkt som et sted, hvor vi kan samles om alt muligt forskelligt, forklarer Maja Johnsen, der er formand for Vostrup Gymnastik- og Ungdomsforening, der arrangerede sangaftenen i samarbejde med fælleshusets bestyrelse.

Jeg synes ikke, vi har haft så meget sammenhold før, som vi har nu.

Thomas Jensen, formand for fælleshuset
Annonce
Sport For abonnenter

Svend P var indbegrebet af Tarm IF: Han tabte kampen til kræft, og nu hyldes han med mindesmærke

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Sydjylland

Glem alt om sudoku og krydsord for at undgå demens: Det er andre ting, der holder hjernen sund - og alkohol er ikke så skadeligt som man troede

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

Sønderborg

Ny trend afvises i Sønderborg: Kommunen siger nej til tiny houses

Annonce