Annonce
Kolding

Fælles ny ansøgning skal forhindre snyd: 601 har søgt julehjælp

Røde Kors er en af de frivillige organisationer, der er gået med i Kolding Kommunes nye model, der skal fordele julehjælp på en mere retfærdig måde. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Kolding har valgt en ny og mere retfærdig måde at uddele 482 julepakker på. Omkring halvdelen af den lokale julehjælp skal i år deles ud via den nye ordning. Ønsket er, at alle organisationer vil slutte sig til, så det helt kan undgås, at nogle familier får flere pakker, mens andre ingenting får.

Kolding: 482 julepakker med ænder, godter, gaver til børnene og andre ting, der hører julen til, skal i december for første gang uddeles gennem en ny fælles ordning. Kort før ansøgningsfristen udløb fredag havde 601 mænd og kvinder udfyldt en ansøgning.

- Det nye, forenklende system er kommet godt fra start. Det er mindre bureaukratisk end det gamle system. Jeg tror også, at det skaber en større retfærdighed, så flere får gavn af julehjælpen, siger Poul Erik Jensen (S).

Han er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, der har haft sagen på sin dagsorden.

- Fidusen her er, at vi kan koordinere hjælpen, så den samme familie ikke får hjælp to gange. Det har ærgret nogle af hjælpeorganisationerne, at julehjælpen er blevet misbrugt. Nogle få har surfet rundt og fået julehjælp flere steder fra. Jeg vil understrege, at det er et fåtal, men der skal kun få til at skabe et dårligt rygte, siger han.

Annonce

Julehjælp

For at gøre det lettere for borgerne at søge julehjælp og for at gøre uddelingen mere retfærdig er Kolding Kommune gået sammen med otte organisationer. I fællesskab har parterne udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema, som familierne skal udfylde, hvis de skal have en af de 482 julepakker, som otte organisationer planlægger at dele ud i år.

Røde Kors Lunderskov uddeler 9 pakker.

Røde Kors Vamdrup uddeler 10 pakker.

Røde Kors Christiansfeld uddeler 13 pakker.

Røde Kors Kolding uddeler 150 pakker.

Frimurerlogen uddeler 150 pakker.

Kirke i byen uddeler 90 pakker.

Sank Nicolai sogn uddeler 10 pakker.

Kolding Madhjælp uddeler 50 pakker.

Der er fortsat et samarbejde mellem kommunens familieafdeling og Lions, der giver gaver til børn.

Mindre bureaukrati

De tilbagemeldinger han har fået fra de deltagende organisationer, er, at de er glade for kommunens initiativ.

Det nye tilbud fungerer lidt enkelt beskrevet sådan, at ansøgeren udfylder et skema digitalt. En robot i forvaltningen tjekker, at de oplysninger, som ansøgeren giver, er rigtige. Herefter får de deltagende organisation en liste med navne. Og så organisationerne selv stilling til, hvilke ansøgere, de kan hjælpe. Organisationerne taler sammen, så ingen får flere pakker.

- De deltagende organisationer har meldt tilbage, at de er glade for initiativet. Det er også en lettelse set med kommunale briller. Før skulle hver enkelt ansøgere have bekræftet sine økonomiske forhold hos socialforvaltningen. Nu klares det arbejde af en robot, forklarer Poul Erik Jensen.

Han har et stor tak til de mange velgørenhedsorganisationer og kirker, som gør et stor arbejde med at yde julehjælp.

- Samtidig er det et tydeligt tegn på, at vores velfærdssamfund ikke er helt i mål. Det er vi først den dag, hvor der ikke længere er behov for den slags julepakker.

Ikke alle er med

Poul Erik Jensen fortæller, at alle de organisationer, der uddeler julehjælp, er blevet tilbudt at komme med i den nye ordning.

- Her første gang har vi cirka halvdelen af den lokale julehjælp med. Og jeg er sikker på, at der næste år er mange flere, der går med. Blandt andet har flere at kommunens kirker valgt at se tiden an, og vil til næste år overveje, om de vil med i samarbejdet. Dansk Folkehjælp og Mødrehjælpen har valgt ikke at være med, fordi de er landsdækkende og uddelingen foregår fra centralt hold, forklarer han.

Når det første uddelingsforløb er overstået, vil ordningen blive evalueret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce